Sy Lee i sorg efter brud fra hemmelig kæreste
Sy Lee har netop brudt med en hemmelig kæreste, han har været sammen med de seneste fem måneder.
Selvom han strålede på løberen til 'Danish Beauty Awards 2018', så var Sy Lee ramt af kærestersorger. Den tidligere realitydeltager har nemlig brudt med sin kæreste gennem fem måneder; en kæreste, han har holdt helt hemmelig.
- Jeg troede, at jeg havde fundet den eneste ene, men ikke alligevel. Det er sluttet for en uge siden. Jeg har holdt ham hemmelig, fordi jeg var bange for, at det ville ødelægge noget, hvis jeg fortalte om ham. Det er ødelagt nu, for han kunne ikke stå ved mig, fortalte han.
LÆS OGSÅ: Nu bliver ‘Kongerne’-Kia endelig udskrevet: Jeg føler mig på ingen måde klar
LÆS OGSÅ: AFSLØRING & SMUGKIG: Linse klar med helt nyt program
Kendt i sportsverdenen
Sy Lee kunne fortælle, at ekskæresten er kendt inden for sportsverdenen, og at parret nåede at være sammen i lidt over fem måneder, inden de brød med hinanden.
- Jeg føler, at jeg har spildt fem måneder af mit liv på en idiot, selvom jeg virkelig holder af ham. Jeg føler mig virkelig sådan røvrendt, fordi jeg føler, at han gav mig nogle løfter, han ikke kunne indfri. Jeg havde glædet mig til at fortælle verden, at vi var sammen, men sådan skulle det ikke gå, sagde han.
Sy Lee har allerede lagt en plan for, hvordan han vil håndtere sit kærlighedsliv i fremtiden.
- Fremadrettet vil jeg ikke lede efter kærligheden, men jeg vil lade den komme til mig, slog han fast.
LÆS OGSÅ: Camilla Framnes afslører: Jeg har fået en abort
LÆS OGSÅ: Sy Lee åbner op: Vil jeg gerne skifte køn?