Superaktive Peter Ganzler: Ingen pension

Skuespilleren vil gerne arbejde, til han fylder 90.

Det holder ikke længe for den kagebagende politibetjent Svend at gå hjemme på pension i 'Sommerdahl 2'. Og Peter Gantzler, som endnu en gang er trukket i Svends jakke, kan sagtens genkende Svends rastløshed. - Svend vil jo gerne være med på arbejdet. Og han har det især stramt, da han får brev fra Ældresagen. Jeg har helt sikkert også selv arkiveret det brev lodret uden at læse det. ”Det har ikke noget med mig at gøre”. Men der er jo ikke noget problem ved at blive ældre. Og alternativet til ikke at blive ældre, det er da noget mere nedslående, siger Peter Gantzler med smil i en stemme, der overhovedet ikke lyder gammel. LÆS OGSÅ: Sandra i chok over familiemedlem: Fortjener ikke at være i vores liv - Svend har det lige som mig. Han kan heller ikke gå derhjemme og bare bage kager, siger Peter, her sammen med Mathias Käki som Benjamin i 'Sommerdahl 2' (Foto: Henrik Petit/TV 2) Dårlig pensionist Efter at have afsluttet optagelserne af 'Sommerdahl 2', tog Peter Gantzler videre til filmoptagelser i Paris, og han elsker at være på farten med jobbet. - Jeg så lige, at Christopher Plummer er død i alder af 91 år, og han har arbejdet lige til det sidste. Så tænkte jeg da: ”Nå, men hvis han kan det, så vil jeg da også gerne gøre det”. Jeg har ikke i sinde at gå på pension. Jeg tror ikke, at jeg ville blive en god pensionist. Jeg går ikke og forbander min alder og siger: ”Åh nej, der er ikke noget arbejde til mig!” Jeg håber på at blive ved med at arbejde, til jeg bliver 91 år eller mere, siger Peter og skynder sig at understrege: - Altså, ikke for at forklejne pensionister, for der er jo mange pensionister, som siger, at de aldrig har haft så travlt og aldrig haft det så godt. Men jeg vil meget nødigt undvære at arbejde, for mig er arbejdet jo også en stor del af mit sociale liv. Samværet med masser af mennesker på et filmset i mange timer, det bærer en masse af det sociale, og så kan man jo tage hjem bagefter og have ro og fred hjemme, og så se nogle venner i weekenden. LÆS OGSÅ: Ærlige Sarah Grünewald om forholdet til Ben: Jeg skubber ham væk Skægget kan farves Peter holder sig blandt andet i form ved daglige gåture i Frederiksberg Have, som han bor lige ved siden af med hustruen, skuespillerinde Xenia Lach-Nielsen. - Det rykker jo noget i en selv at blive ældre. Jeg havde svært ved at forstå tallet 60, og nu er jeg blevet 62 år. Tænk at have en bil, der er over 60 år gammel, den har kørt med den samme motor i over 60 år. Det er jo absurd, siger Peter grinende. - Jeg har det ikke sådan, at jeg ønsker at dø på scenen, men så længe jeg kan være aktiv, så er jeg sgu det. Der er stadig jobs, selvom der ikke bliver lavet vanvittigt mange film om 70-årige eller 90-årige. Man kan jo spille inden for en vis aldersramme, og skægget kan farves mørkere igen. Der er heldigvis en tendens til, at der godt må rende gamle rundt på film og i tv. Det ses især i amerikanske serier, hvor ex. Bryan Cranston spiller den store hovedrolle i 'Breaking Bad', og han er altså over 60 år. Det kan godt lade sig gøre. LÆS OGSÅ: Thomas Blachman åbner op: Det er en stor sorg