Starstruck Remee: Jeg turde ikke spørge om et billede
Selvom Remee stadig har knald på karrieren, hviler han efterhånden meget i rollen som familiefar. Men en gang imellem kan det være svært at træde helt ud af arbejdstøjet, når man konstant bliver genkendt både i offentligheden og i privaten.
I det nyeste afsnit af ’Remee & Mathilde’ på Dplay bliver datteren Kenyas veninder lidt forlegne, da de møder Remee første gang. De kender ham fra fjernsynet og nok mest som dommer i 'X factor'.
LÆS OGSÅ: Remee frygter vild fangruppe
Remee kan sagtens forstå, at det kan være intimiderende at stå ansigt til ansigt med en, man har set i fjernsynet. For selvom man ikke skulle tro det, så har hitmageren selv flere gange prøvet at blive starstruck.
LÆS OGSÅ: Oh Land viser baby frem for første gang
Da Remee var ganske lille og for første gang skulle spørge efter en autograf, kunne han nærmest ikke få ordende ud af sin mund. Og selv som voksen, har ’X Factor’-dommeren prøvet at blive helt paf over andres succes og kendisfaktor.
- Da jeg mødte et af mine store idoler fra mit absolut ynglingsprogram, turde jeg ikke spørge om et billede. Og resten af dagen gik jeg og brokkede mig over, at jeg ikke havde fået det billede. Jeg turde bare ikke, og det er altså kun et par år siden, forklarer Remee i programmet på Dplay.
LÆS OGSÅ: Christiane udskyder indflytning
Herunder kan du se klippet fra 'Remee & Mathilde', hvori Remee afslører, hvilke kendte mennesker der har gjort ham starstruck i årenes løb.