Remee frygter vild fangruppe - Her & Nu

Remee frygter vild fangruppe

Remee har opdaget at en mindre gruppe drenge har oprettet en Instagram-profil udelukkende for at hylde ham på bizarre måder. Dette får ham til at stille spørgsmålstegn ved drengenes intentioner, selvom Remee godt ved, at det mest er for sjov.

Af Lotte Knudsen - 10. august 2020 kl. 20:54

I det nye afsnit af ‘Remee og Mathilde’ på Dplay taler Remee om en gruppe drenge, der har oprettet en fanside om ham.

– Jeg har ingen aktuelle ting eller grunde til, at man skulle lave en fanside. Den er så mærkelig. Jeg kan ikke finde ud af, om det er for sjov, om det er lavet af kærlighed, eller om det er en flok massemordere, der vil springe mit hus i luften, fortæller Remee i programserien.

LÆS OGSÅ:‘X Factor’-Emil åbner op om mobning: Den sætning skærer stadig i mig

På profilen kan man se drengene skåle og synge serenader for Remee. Derudover skriver de i captions ‘Vi vil gøre alt for Remee’ og ‘Vi elsker dig Remee’, og de opfordrer folk til at følge med: Følg vores profil, det bliver kun meget vildere.

Det, Remee selv finder mest absurd, er, at hans eneste solosingle hele tiden kører i baggrunden.

– Det er min eneste solosingle og klart mit mindste hit nogensinde. Det var min undskyldning for at komme til at arbejde med Thomas Troelsen. Universal Music ville lave en soloplade med mig, og så sagde jeg, at det skulle være ham, som producerede den, forklarer Remee.

LÆS OGSÅ: Har du også undret dig? Derfor er Lea Kesslers billeder SÅ flotte

Herunder kan du se klippet fra ‘Remee & Mathilde’, hvor Remee fortæller om fansiden. 

Læs mere om