Spejlporesvamp? Få Lisbeth Østergaards alternative skønhedsråd

Lisbeth Østergaard giver sine gode og lidt mere alternative skønhedsfif.

Grønkålspulver, vinterbadning og ekstrakt af spejlporesvamp holder influenceren Lisbeth Østergaard 'fit for fight' i en hekstisk hverdag.

- Det er næsten ren luksus, hvis neglelakken når at tørre, før den bliver spoleret af drengene, griner den travle småbørnsmor, Lisbeth Østergaard, da hun indvilliger i at dele rundhåndet ud af sine skønhedsfif.

'Drengene' er krudtuglerne Viggo på seks og Carlo på to og et halvt år, som den 40-årige iværksætter og tv-/radiovært har sammen med gemalen Ralf Christensen.

LÆS OGSÅ: Tidens tern: Snup Lisbeth Østergaards lune stil

SoMe-stjerne

- Selvpleje er når de sover, og det bliver ofte kun til en ansigtsmaske, når jeg ser lidt serie om aftenen, siger Østergaard og lyder som alle kvinder til alle tider, når hun beskriver den Sisyfos-opgave det er, at få alle enderne til at mødes i en travl hverdag.

Lisbeth Østergaards hverdag er dog en del mere hektisk end de flestes. Efter debuten som influencer i 2019 (Østergaard kan nu bryste sig af hele 141.000 følgere på Instagram), kastede den tidligere Go' Morgen Danmark-vært sig hurtigt ud i endnu et forretningseventyr.

- Først I august (2020, red.) startede jeg webshoppen Lizzyshoppen, som tager al min tid, da jeg heldigvis har mange søde og dejlige kunder. Det er jeg meget taknemmelig over, siger Lisbeth Østergaard, der om en måneds tid igen barsler med nyt - en madpakke e-bog i samarbejde med kostvejleder med mere - Julie Bruun.

Heksekunst

De mange jern i ilden kræver sin kvinde. Grønkål, vinterbadning og noget så eksotisk som ekstrakt af spejlporesvamp er lidt af det, den entreprenante influencer sværger til for at holde sig 'fit for fight'.

- Nogle synes måske det lyder lidt hekse-agtigt, men ofte kommer jeg elixir i min smoothie med ekstrakt af spejlporesvamp. 'Chaga Health Immuno Elixir Havtorn' hedder den jeg bruger. Det er lidt af en vitaminbombe som giver energi og styrker immunforsvaret. Jeg tør næsten ikke lade være med at drikke den...

DYK NED I LISBETH ØSTERGAARDS BEAUTYBOX HER:

Beauty på budget

- Jeg er fan af gode produkter der virker, og dem har jeg heldigvis en del af, siger Lisbeth Østergaard og nævner i den forbindelse det 100% naturlige, budgetvenlige og BDIH-certificerede brand Benecos.

- Jeg er ret vild med alt makeup fra Benecos. Det er utrolig lækkert, certificeret naturligt og økologisk uden alt muligt 'nasty'. Det er også derfor jeg sælger mærket i min webshop, siger Østergaard, som også sværger til en budgetvenlig tørshampoo til 39 kr. fra Batiste.

- En god tørshampoo skal man ikke gå ned på. Jeg bruger den billigste på markedet, men jeg synes det er den bedste. Batiste til mørkt hår - jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden den.

Stram i betrækket

- For ikke så lang tid siden skiftede jeg min serum ud. Ikke at den jeg brugte fejlede noget, men nogen gange skal man bare prøve noget nyt. Biotherms 'Life Plankton Elixir' (fra 485 kr.) er virkelig lækker. De lover at man kan mærke en forskel på bare 8 dage, og det synes jeg, at jeg kunne. Den er helt genial, siger Lisbeth Østergaard, som også sværger til Biotherms 'Blue Therapy Red Algae Uplift' dagcreme (530 kr.)

Til at 'hanke op i' trætte øjne får Lisbeth Østergaard en hjælpende hånd af Embryolisse.

- 'Radiant Eye Stick' fra Embryolisse (160 kr.) er genial til trætte mødre. Det er en kølende øjenstick, som hjælper selv de mest trætte øjne. Prøv den!

- Vippeserum er et must. Den bedste jeg har prøvet, og den eneste jeg bruger er 'Eye Lash Growth Serum' (590 kr.) fra Sanzi Beauty. Den virker og svier ikke i øjnene. Den kan jeg klart anbefale.

Det kolde gys

- I forhold til træning er jeg er desværre ikke så god til at presse mig selv, som jeg gerne vil være. Hvis der ikke står en træner til at få mig igennem, eller hvis jeg ikke har en aftale med en veninde, så er det ikke sikkert, jeg får det gjort. Jeg har en rygrad som en regnorm. Men jeg har vinterbadet en del, som nu er forårs- eller helårsbadning, om man vil - men det er jo stadig pokkers koldt, siger Lisbeth Østergaard, der på trods af det kolde gys føler at de positive aspekter ved vinterbadningen er uvurderlige.

- Dét kan jeg anbefale! Det giver så meget god energi til resten af dagen, hvis man starter med en tur i baljen.

Grønne glæder

- Alt handler om balance, og det er jeg heldigvis god til. Man må gerne spise chokolade og lakrids, men så skal der altså også broccoli og grønkål indenbords. Men hvem har lige frisk grønkål i køleren året rundt? Grønkålspulver er noget af det sundeste der findes, og når jeg ikke har frisk grønkål, bruger jeg grønkålspulver (149 kr.) i stedet. Jeg bruger det i smoothies, pandekager, bagværk, vafler, gryderetter, lasagne m.m.

LÆS OGSÅ: UH! Umut og kæresten deler glædelig nyhed

Rør ved mig

- Jeg bruger både gode cremer, 'The Solution' kollagenpulver (498 kr.) fra Oslo Skin Lab og får også ansigts-akupunktur og laser for at holde huden sund, frisk og lækker. Tænker at jeg snart skal have en ansigtsmassage hos søde Pia Krejler fra Curelab - så ser man lige et år eller to yngre ud, når man går derfra. Hun er virkelig dygtig.

LÆS OGSÅ: Sarah Bro faldt i søvn under tortur-øvelse: Jeg var dødsens bange