'Sommerdrømme'-par kæmper for deres familie

Parret fra ‘Sommerdrømme’, Kaspar og Lambang Arianto, er forældre til tvillinger, men juridisk er de registreret som to familier. Det, håber de, bliver ændret i fremtiden.

I dag kan forældreskabet kun deles mellem en mand og en kvinde eller to kvinder - Ikke mellem to mænd, og det har været og er en udfordring for Kaspar og Lambang Arianto.

- På papiret er vi to familier. To enlige fædre med ét barn hver, selv om vores børn er født som tvillinger, og vi er gift. Vores børn er ikke søskende i statens øjne, skriver Kaspar Arianto i et opslag på Instagram for en uge siden.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Maria og Daniel forholder sit til deres søns diagnose... 

LÆS OGSÅ: Elvira forklarer forhold til Nicklas Bendtner

I opslaget udtrykker Kaspar klart og tydeligt sin utilfredshed omkring den danske lov. Han glæder sig dog over at borgerforslaget om anerkendelse af medfaderskab, nu går videre til Folketinget. Borgerforslaget vil nemlig gøre det muligt for to fædre at dele forældreskabet, og derved gøre en ende på flere ting, som parret til hverdag kæmper med.

- I dag må vi ikke tage “hinandens barn” med til lægen, vores børn arver ikke begge,  og det står ikke skrevet i sten, hvad der skal ske, hvis én af os skulle gå bort. Vi har forsøgt at gardere os med et børnetestamente, men det skal en domstol stadig vurdere, forklarer Kaspar.

LÆS OGSÅ: Nynne Larsen fjerner de sidste spor fra Robert

Uanset om borgerforslaget går igennem eller ej, vil parret fra 'Sommerdrømme' fortsat kæmpe for deres familie.

- “Men I vidste vel, hvordan landet og loven lå, da I fik børn”, er et argument, vi ofte bliver mødt med. Ja, det gjorde vi, men betyder det, at vi ikke skal kæmpe for en bedre lovgivning i Danmark? Kæmpe for at der skal være plads til juridiske medfædre lige fra barnets fødsel, nu hvor vi har sagt ja til medmødre? Vi er allerede en familie i hjertet, men vil også så gerne være det på papiret, slutter han opslaget.

LÆS OGSÅ: Lisbeth Østergaard tager stor beslutning: Det er slut

Læs hele opslaget herunder.