Sofie Gråbøl har mistet sin mor
Hun gik bort den 17. juli.
Sofie Gråbøl, 53, har mistet sin mor, arkitekten Mette Koustrup. De nærmere omstændigheder er ikke kendt, men ifølge folkeregistret døde hun lørdag den 17. juli. HER&NU erfarer, at bisættelsen har fundet sted.
Gråbøls forældre blev skilt, før hun blev født, og hun så i de første år ikke meget til sin far, der flyttede til Afrika for at arbejde. Hun voksede op med sin mor, bror og stedfar. Ifølge Kristeligt Dagblad var Sofie Gråbøls mor politisk aktiv på den yderste venstrefløj, og det smittede af på opdragelsen.
LÆS OGSÅ: Efter hemmelig faderskabstest: Nægter at se datter
- Jeg oplevede det ret voldsomt konstant at skulle konfronteres med meget voksne livsproblematikker. Atomkrige, demonstrationer, ø-lejre, har hun sagt i et interview med avisen, hvor hun talte om det opgør, hun som voksen tog med sin mor om den tid.
- Det indbefattede en masse psykoanalyse og nogle år, hvor jeg forsøgte at forstå, hvad det egentlig er, jeg er rundet af, sagde Sofie Gråbøl og understregede, at hun igen fik et godt forhold til sin mor.
LÆS OGSÅ: SE HER: Christian Degn viser kæresten frem