‘Singleliv’-Michella optaget på drømmestudiet
Michella Evers fra er allerede begyndt at forberede sig til, hun skal begynde på sin drømmeuddannelse.
Michella Evers, kendt fra ‘Singleliv’ og ‘Big Brother’, har haft svært ved at få armene ned, efter hun fik at vide, hun er blevet optaget på sin drømmeuddannelse. Uddannelsen skal gøre hende til certificeret personlig træner, og den tidligere 'Singleliv'-deltager er blevet udvalgt blandt flere hundrede ansøgere.
- Jeg er kommet ind på den eneste SU-berettigede fitness uddannelse i Danmark. Det er Next- erhvervs & gymnasieuddannelser, der har den. De har omtrent 500 ansøgere og kun 50 pladser, så den er utrolig eftertragtet, fortæller Michella Evers til Realityportalen.dk.
Og Michella er da heller ikke i tvivl om, hvorfor det netop er hende, der blevet optaget som én af 50, der klarede den.
- Det var første gang, jeg søgte, og jeg tror, at jeg kom ind, fordi jeg er utroligt velformuleret, fokuseret, og målrettet. Der herskede ingen tvivl, om at det her var min plads, og det fik jeg formidlet videre til min samtale, hvor de valgte mig.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Singleliv’-Michella er blevet forlovet
Har en klar plan
Den tidligere reality-babe var lykkelig, da hun modtog sit optagelsesbrev, og hun har nu lagt en klar plan for, hvordan hun vil bruge uddannelsen. Hun vil nemlig kombinere den med sin tidligere uddannelse inden for økonomi og marketing.
- Jeg har allerede en uddannelse indenfor marketing og økonomi - og nu snart fitness. Med disse uddannelser kan jeg sikre mine fremtidige klienters tryghed hele vejen igennem deres forløb, fortæller Michella Evers og slår fast, at det bliver en dyr omgang at begynde på studiet:
- Nu har jeg nogle bøger, der skal handles ind til undervisningen, nyt tøj og sko til træning. Rent økonomisk skal jeg lave budget, der passer til en SU, for man bliver ikke rig af at uddanne sig.
Michella begynder på uddannelsen d. 15 august, men indtil da skal hun bruge sommerferien på at arbejde, tilbringe tid med sin familie og forberede sig til det nye studie.
LÆS OGSÅ: Michella taler ud om forælderrollen: Sådan bliver vores familie
LÆS OGSÅ: Kærligheden brast for ‘Singleliv’-Putte
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.