Sille og Lucas er fortid: Var sammen med en anden
Parret nåede ikke at være på dansk jord i lang tid, før det gik galt mellem dem.
Da Sille Thorsen og Lucas Olufsen mødtes med de andre deltagere og fejrede premieren på 'Ex on the beach' sæson 8, var der gang i tungegymnastikken.
LÆS OGSÅ: Andreas Bo jubler: Far igen
Parret kyssede løs på hinanden, og det så ud til, at de begge svævede på en lyserød sky efter deres ophold i villaen. Men i virkeligheden var det slut imellem dem, og faktisk var der allerede knas i forholdet, lige da de kom hjem.
- Vores forhold varede kun til den første bytur med hele ex-holdet, hvor hun valgte at være sammen med en anden på klubben og lade som om, hun ikke vidste, hvem jeg var, foran sine venner efterfølgende, fortæller Lucas til Realityportalen, og Sille bekræfter Lucas' udmelding.
LÆS OGSÅ: Jackie taler ud om graviditetsjoke
- Det er helt rigtigt, hvad Lucas siger. Men jeg vil dog sige, at på det tidspunkt var vi ikke kærester aller andet, vi havde kun en lille flirt efterfølgende, men der har ikke været mere end det, forklarer Sille.
Ingen kontakt
Parret valgte efter episoden at stoppe forholdet, da det var grænseoverskridende for Lucas. I dag er alt dog tilgivet.
LÆS OGSÅ: Simone gav Philip ultimatum: Ændrede hans liv
- I dag er der ingen bad vibes fra min side af, fortæller Lucas, som er ærgerlig over, at de to ikke længere har kontakt.
- Hun har valgt, at vi ikke skal have nogen form for kontakt, hvilket i mine øjne er lidt barnligt, men det må hun selv om, lyder det.
LÆS OGSÅ: Efter 'Løvens Hule': Deler stor nyhed