Sanne Salomonsen får hvalp fra afdød hund
Sanne har haft en helt speciel hund i sit liv, som hun nu giver generne videre fra, selvom den er død for flere år siden.
Tidligere 'X Factor'-dommer Sanne Salomonsen får i år den bedste julegave. For ti år siden fik hun nemlig tappet sæd fra sin nu afdøde amerikanske golden retriever Sullivan, og det har været nedfrosset indtil for et par måneder siden. Her blev sæden brugt til at inseminere tæven Chloe, og nu er det kun et spørgsmål om tid, før der kommer otte hvalpe, det skriver TV 2.
Artiklen fortsætter under videoen af Benedikte, der åbner julebasar.
LÆS OGSÅ: 'X Factor'-stjerne afslører glædelig julenyhed
- Det bliver en fantastisk julegave for mig at få i år, fortæller Sanne Salomonsen i ’Go’ morgen Danmark’ og fortsætter:
- Jeg vidste, hvor flotte hvalpe han lavede, og så fik jeg tappet ham og fik lavet frysesæd efter ham. Jeg har nu ventet i ti år på at finde en flatcoated retriever. Den blanding bliver fantastisk, fortæller Sanne fortsat.
LÆS OGSÅ: Melvin Kakooza afslører glædelig nyhed
Sanne har i forvejen de to græske gadehunde Luna og Larry, men hun glæder sig til at få en hvalp fra sin elskede hund Sullivan.
- Det bliver et helvede, siger Sanne med et smil og fortsætter:
- Jeg har to i forvejen, hvoraf den ene også er en hvalp, så jeg leder efter en hundepasser, som skal fastansættes, fortæller Sanne på direkte tv i ’Go’ morgen Danmark’.
LÆS OGSÅ: Sådan holder Mascha Vang jul: Jeg elsker julen
Sanne er et stort hundemenneske, og det er med god grund, at hun mener, at hunden er menneskets bedste ven.
- Hunde gør os lykkelige, de afstresser os, og de er nogen gange lettere at have med at gøre end en mand, kæreste eller børn for den sags skyld. Mine hunde er altid glade, når jeg kommer hjem, smiller Sanne.
LÆS OGSÅ: TV-lægens hustru taler ud: Jeg blev voldtaget