Sådan er Kylie som mor
Der er ikke meget usikkerhed over Kylie i rollen som mor.
I snart fem måneder har 20-årige Kylie Jenner været mor til datteren Stormi, men selvom hun er ung mor, så er det altså ikke bævrende usikkerhed, der fylder reality-stjernens tilværelse. Storesøster Kim Kardashian har tidligere sagt, at Kylie er den fødte mor, og Kylies egen mor, Kris Jenner, har rost datterens fantastiske instinkter, når det kommer til at være mor.
LÆS OGSÅ: Så kold er luften i Kardashian-familien
Men det ultimative kompliment kom fra La La Anthony, som er en ven af familien og mor til 11-årige Kiyan. I et interview med People blev hun spurgt, hvilket råd hun ville give til Kylie som nybagt mor, og svaret faldt prompte.
- Hun har helt styr på at være mor, så det burde være hende, der gav mig råd.
LÆS OGSÅ: Derfor skjulte Caitlyn Jenner kønsskifteoperationen for Kardashian-familien
Det ser da også ud som om, Kylie ikke er bleg for at tage sine egne beslutninger og gøre det, der føles rigtigt for hende. Derfor lukkede hun ned for sine sociale medier under graviditeten, og selvom hun nu er tilbage, deler hun ikke billeder af datteren længere.
Når Kylie er nødt til at tage til et event og være væk fra Stormi, så er det ikke med hendes gode vilje, og hun har i et interview med ES Magazine fortalt, at hun altid undskylder overfor Stormi, før hun går steder hen uden hende. Kylie hader nemlig at være væk fra datteren og har mest af alt lyst til at have hende med alle steder hen.
LÆS OGSÅ: Khloé Kardashian: Dét har overrasket mig mest som mor
LÆS OGSÅ: Khloé åbner op for Tristans utroskab