Roland Møller afslører savn: Ensom og isoleret
Roland Møller taler ud om bagsiden af medaljen ved at være skuespiller.
Den populære skuespiller Roland Møller var i sidste uge i biografen for at se gallapremieren på den længe ventede film 'Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder'. Og det med store, udenlandske produktioner er noget, han har erfaring med. Til HER&NU fortalte stjernen dog, at de glamourøse film har en ensom bagside.
Artiklen fortsætter efter videoen, hvor HER&NU snakker med Thomas Blachman efter finalen i ‘X Factor’…
– Det kan være meget ensomt på de store produktioner. Man er meget alene, og man ser ikke hinanden så meget, som man gør på danske film. Så jeg savner at lave en god dansk film, for der er mere nærvær, fortalte 50-årige Roland Møller.
LÆS OGSÅ: Skiftede mening: Derfor hedder vores datter Lelou
– Man skal passe på, at man ikke taber sig selv i denne branche. Der er mange, der spørger mig, ”hvordan bliver jeg skuespiller”, og så svarer jeg ”lad være”. Det er svært, især hvis man har en familie. Nu har jeg ikke selv børn, for det er enormt svært at jonglere med både dét og arbejde. Mads må også have sine udfordringer, kunne jeg forestille mig, fortalte Roland og henviste til hovedrolleindehaveren i aftenens film, den 56-årige internationale stjerne Mads Mikkelsen, der har både kone og to voksne børn.
Roland har selv oplevet, at han til tider har været ved at tabe sig selv i de store film.
LÆS OGSÅ: Robert Hansen efter afvænning: Afslører ny kæreste
– Det sker nogle gange, at man kommer ind i en boble. Det kan godt være lidt hårdt. Jeg føler også, at der er mange øjne på én, når man er oppe på sådan et niveau. Hvis man har en dårlig dag, så skal man blive hjemme. For jeg føler ikke, at jeg kan tillade mig at træde ved siden af. Så vil der blive lagt mærke til det. Man bliver lidt isoleret af det, sagde skuespilleren.
LÆS OGSÅ: Løj om hjernetumor: Ville ikke skabe drama