Rasmus Juhl, også kaldet Julle. Den gæve fyr er fra Bylderup. (Foto: DR)

’Rigtige mænd’-Julle afslører: Jeg ser en pige

Den 30-årige sønderjyde har oplevet interesse fra damerne, efter han er blevet kendt fra tv

Mens Rasmus ’Julle’ Juhl knokler løs for at komme i topform i DR-programmet ’Rigtige mænd’, har kvindelige seere bidt mærke i sønderjydens charme.

-Der har været noget interesse, lyder det beskedent fra Julle, som afslører, at han da også er begyndt at se en pige.

-Vi tager det stille og roligt, men jeg ved ikke, hvor meget jeg må sige om det endnu, forklarer han.

LÆS OGSÅ: 'Rigtige Mænd’-Julle afslører: Sådan er forholdet til min ekskone

Sådan skal drømmepigen være

Den 30-årige slagteriarbejder vil dog gerne fortælle om, hvad han leder efter hos en kæreste.

-Hun skal bare have et godt hjerte og passe godt på mig og mine børn, have et glimt i øjet og være glad. Og så må hun også godt interesse sig for heste. En romantisk aften? Det er vel lidt god mad herhjemme, hvor vi hygger os med at lave en god bøf og se en film,  siger Julle.

Han har været single, siden han blev forladt af sin kone blot to måneder efter deres bryllup i september sidste år, da hun blev forelsket i naboen.

Sammen har de datteren Rikke på fem år, som bor hos sin mor, mens Julle bor sammen med sin datter, Julie på ni, fra et tidligere forhold.

Følg Julle og de øvrige ’Rigtige mænd’ kl. 20 onsdage på DR1.

LÆS OGSÅ: 'Rigtige mænd’-Søren afslører: Mit liv sejler

LÆS OGSÅ: Udskældt ‘De unge mødre’-deltager vender tilbage

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.