'Rigtige Mænd' afslører optagelser til nyt tv-show
Nu kan du snart gense flere af de 'Rigtige Mænd' på tv.
Det er ikke sidste gang, at man har set Lindy Aldahl fra sæson 1 af DR programmet 'Rigtige Mænd' på skærmen. Han har netop optaget et afsnit til et nyt tv-show, som realityportalen erfarer hedder 'På tværs af Danmark' - et program til TV 2 Fri med Peter Tanev som vært.
I et opslag på Facebook afslører Lindy, at han og tre af de øvrige deltagere fra 'Rigtige Mænd' er på optagelse i Skagen.
- Jeg er i Skagen, hvor jeg er ude og filme til et nyt program, hvor vi skal rundt i Danmark. Det bliver mega sjovt, synes jeg selv, fortæller Lindy i videoen.
LÆS OGSÅ: Baris åbner donut-butik: Ikke en kopi af Türker
I TV 2 Fris nye program skal en række deltagere dyste mod hinanden for at finde den korteste distance til målstregen. Det betyder, at de må banke på hos de lokale og spørge, om de må gå gennem hus og have. Programmet optages blandt andet i Skagen og Ribe.
Udover de fire 'Rigtige Mænd' erfarer Realityportalen, at Micki og Rosa også er et hold i selvsamme tv-show, men også Ibi Støving, Mette Blomsterberg, Claus Elming og Manu Sareen deltager i programmet, som med stor sandsynlighed kommer til efteråret.
LÆS OGSÅ: Jonass tjener gode penge på de sociale medier: Sådan gør jeg
LÆS OGSÅ: Geggo er snart mor til to: Det vil jeg gøre anderledes anden gang