(Foto: Janus Nielsen)

'Prinsesser fra blokken'-Simona springer ud i nyt, stort projekt

'Prinsesser fra blokken'-deltageren er klar i to helt nye projekter.

Simona Tayanna bragede i slutningen af 2016 ind på realityscenen sammen med resten af deltagerne i 'Prinsesser fra blokken', og tidligere i år fik seerne igen lov til at følge hende på skærmen i hendes helt egen serie, 'Simona overlever', hvor seerne fik et indblik i det hårde liv med stoffer, kriminalitet og seksuelt misbrug, som unge pige har levet.

LÆS OGSÅ: CHOK: Amalie overvejer at droppe ‘Forsidefruer’: Jeg føler mig trådt på

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa åbner op om hårde sygdomsforløb: Sådan går det i dag

Hendes egen serie blev også en stor succes, og snart kan hun igen opleves på skærmen. På fredag starter den nu 18-årige Simona optagelserne til en ny international dokumentarfilm om kvinder fra hele verden. Det fortæller hun til Realityportalen.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang med det nye kapitel. Det handler om kvinder og vores historier; det at være kvinde og så videre, jubler hun og fortæller, hvorfor det lige er hende, der er blevet udvalgt til at medvirke i dokumentarfilmen.

- Jeg blev ringet op af Eva Marie Rødbro (der stod bag 'Prinsesser fra blokken', red.), som var blevet ringet op af en kvinde, der skulle caste danske kvinder til filmen. Hun spurgte, om hun måtte få mit nummer, fordi de gerne ville bruge mig.  De havde set mit program og ville have mig med med det samme. Hende, der castede, havde fået af vide af hendes chef, at hun måtte gøre alt for, at jeg sagde ja. Det blev jeg ret beæret over.

Dokumentarfilmen bliver instrueret af en fransk kvinde, men Simona ved endnu ikke, hvornår den skal sendes, eller hvor mange kvinder der medvirker i filmen. Men hun glæder sig til at komme i gang.

LÆS OGSÅ: Princess Natascha åbner op om barnets far: Ja, vi er kærester

SE BILLEDET: Nu står han frem: Her er Natascha Lineas kæreste

Grænseoverskridende, men det hele værd

Siden 'Simona overlever' rullede over skærmen har realitydeltageren også medvirket i en række foredrag med forfatteren Lisbeth Zornig, men senere i år skal hun prøve at stå på egne ben.

- Jeg skal holde mit eget foredrag til september. Det elsker jeg! Det er vildt grænseoverskridende, men det er nervøsiteten værd, siger hun og fortsætter:

- Det skal handle om mit liv og de erfaringer, jeg har gjort mig ved at have levet det liv, jeg har. Både det at have haft et stofmisbrug og at have oplevet seksuelle overgreb, hvordan man komme videre, og hvad jeg har gjort for at lære at leve med det, siger Simona og fortæller, at det ikke bliver helt det samme

Simona fortæller, at hun har fået flere tilbud for at lave forskellige ting. Udover filmen og hendes foredrag er der dog intet, der har vakt hendes interesse.

LÆS OGSÅ: Rikke Chili i sorg over dødsfald: Han var min eneste og bedste

LÆS OGSÅ: Efter inseminering på klinik: Er Amalie gravid nu?