Prinsesse Isabellas konfirmation: Sikke'n fest
Festen varede dagen lang i selskab med familie og venner.
Efter gudstjenesten gik dagen videre med stor frokost i Orangeriet, men først fortalte prinsesse Isabella med et smil den fremmødte presse, hvor meget hun har glædet sig til sin store dag.
– Det er virkelig noget, jeg har set frem til i lang tid, sagde hun og afslørede, at hun ikke har tænkt så meget over det med at træde ind i de voksnes rækker.
Festlighederne havde hun dog helt styr på.
LÆS OGSÅ: Kronprinsesse Mary afslører: Sådan opdrager vi børnene
– Det skal være med vores allerbedste venner og familie og god frokost, fortalte hun.
Kronprinsesse Mary beskrev det som meget rørende at se Isabella blive konfirmeret, og kronprins Frederik, 53, antydede, at der var overraskelser i vente.
– Det er selvfølgelig altid spændende at se, hvad vi kan trylle ud af ærmet, lød det kækt.
LÆS OGSÅ: Nu griber kronprinsparret ind: Beskytter Isabella
Isabella var selv vært ved en stor fest i Orangeriet lørdag aften. Efter frokosten, hvor både hendes far, kronprins Frederik, og storebror, prins Christian, holdt tale for hende, blev der rykket rundt på borde og stole, så der også kunne være dansegulv.
Her deltog en lang række af prinsessens skolekammerater fra Tranegårdskolen i Hellerup. Ved aftenfesten underholdt blandt andre Danseorkestret, og mon ikke de sang kæmpehittet med teksten 'Dans, Isabella, dans' som en festlig overraskelse.
Inden da tog prinsesse Isabella med en flok veninder turen i golfbil over de royale brosten til Kancellihuset, hvor hun skiftede til en let grøn kjole og flade sneakers med grønne detaljer – og så var de feststemte unge piger klar til at drøne tilbage til festen.
LÆS OGSÅ: Frederiks rørende gensyn: Han har passet på mig