'Prinsesse fra Blokken' alvorligt til skade
Et besøg hos en kiropraktor resulterede i et stort chok for Siri fra det populære program.
Som barn var Siri vild med heste, og da hun øvede spring på en ridelejr, faldt hun af hesten og slog sig på rygsøjlen. Dengang føltes smerten ikke så stor, og der blev ikke gjort mere ved det, men i dag har det vist sig, at prinsessen fra blokken har store skader i ryggen.
- Efter faldet havde jeg hverken problemer, gener eller andre ting, der kunne tyde på alvorlig skade. Så jeg gik faktisk rundt i 16 år uvidende om, at den dag, jeg røg af hesten, faktisk ville få større betydning, end jeg lige gik og troede, skriver Siri på sin blog.
Efter at være blevet færdiguddannet kosmetolog i oktober sidste år begyndte Siri pludselig at mærke smerter i lænden, der påvirkede hendes arbejdstempo til det negative.
Først slog hun det hen, men efter en hård december, hvor hun først måtte bede sine veninder forlade sin fødselsdagsfest før tid og efterfølgende ikke kunne holde hverken jul eller nytår med sin familie grundet smerter, valgte hun at opsøge en kiropraktor. Det skriver hun på sin blog.
LÆS OGSÅ: Malou Stella åbner op: Sådan går det i dag
Må ikke føde naturligt
Hos kiropraktoren blev Siri mødt af et stort chok. Røntgenbillederne viste nemlig, at hun havde ikke mindre end tre brud på ryggen ved lænden, der var vokset skævt sammen, to nerver i klemme og en låst nakke på grund af piskesmæld.
- Først grinede jeg og tænkte, at hun måtte have byttet om på røntgenbillederne, skriver Siri på bloggen og fortsætter:
- Indtil hun fortæller mig, at det højest sandsynligt er sket, da jeg var barn, og at det er noget, der ofte sker for raske piger, der falder af hesten og drenge, der spiller fodbold. Efter det får jeg at vide, jeg ikke må føde naturligt og nogle andre nyheder, som jeg holder for mig selv lidt endnu. Der brød jeg sammen. Ærligt, jeg tror, jeg fik råbt lidt af behandleren. Jeg var i chok.
LÆS OGSÅ: 'Prinsesser fra Blokken’ svinet til: Nu svarer de igen
Det er fucking hårdt
Siri har været sygemeldt siden januar og går endnu i et genoptræningsoforløb, og selvom det volder hende store smerter, er hun alligevel fortrøstningsfuld.
- Jeg ved ikke, hvornår jeg er på benene igen. Jeg ved bare, at jeg nok skal blive god igen. Jeg kan både mærke og se fremskridt, og jeg bliver glad for de mindste ting, skriver en lettet Siri på sin blog og fortsætter:
- Det fucking hårdt, men ingen har sagt det skulle være nemt.
Du kan læse hele Siris indlæg om forløbet, smerterne og eftervirkningerne her.
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy afslører: Peter Birch skriver til mig
LÆS OGSÅ: 'Prinsesser fra blokken’ løfter sløret: Klar til ny sæson?
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.