'Paradise'-hunk afslører fortid med stoffer
Det er ikke alle ting i fortiden, som paradisoen er lige stolt af.
På 'Paradise Hotel' var Jonas en af alderspræsidenterne, og det betyder, at han har oplevet en del, inden han deltog i programmet. Jonas har blandt andet været i et langt forhold, og så har han en søn, men der er også ting i hans bagage, som han er mindre stolt af.
LÆS OGSÅ: Reality-par skal i retten: I skylder 94.000 kroner
- Jeg skammer mig faktisk meget over, at jeg har prøvet lidt forskellige stoffer, det må jeg indrømme. Men det er fortid nu, fastslår Jonas og uddyber:
- Det har aldrig været et problem, aldrig! Men det skyldes nok den baggrund, jeg kommer fra. Jeg har bare oplevet nogle ting, dengang jeg var mindre, som har dannet mig som den person, jeg er nu.
Kæreste var omdrejningspunktet
Det drejer sig ifølge Jonas om ting i barndommen, som han ikke ønsker at komme nærmere ind på, men som var årsagen til, at han begyndte at eksperimentere med stoffer i ungdommen.
LÆS OGSÅ: Ikke vist på tv: Derfor skulle Aykut ud af ‘Paradise’
- Det har mest været sådan på festplan, det har ikke været et problem. Men selvfølgelig skammer man sig over, at man endte i det lige pludselig, fortæller han og afslører, at der var en særlig grund til, at han stoppede med at tage stoffer.
- Det var faktisk, da jeg fandt min eks, så sagde hun, at det skulle stoppe nu, ellers var vi ikke sammen længere,
Den dag i dag kunne Jonas ikke finde på at tage stoffer, og især det, at han er blevet far, betyder noget for hans beslutning om aldrig at røre den slags igen.
- Som far har man også lige pludselig et ansvar, og det ansvar er man nødt til at tage, slutter paradisoen.
LÆS OGSÅ: ‘Hjem til gården’-vinder mistede nært familiemedlem under optagelserne