'Paradise Hotel'-stjerne opereret
Ida-Marie Sørensen er i går blevet opereret i knæet.
Ida-Marie Sørensen blev et kendt ansigt, da hun i sæson 17 medvirkede i 'Paradise Hotel'. Her fandt hun kærligheden i Nicklas Busk Andreasen, som hun stadig er sammen med.
LÆS OGSÅ: WHAT! Vender tilbage til 'Paradise Hotel'
Nicklas var derfor ved Ida-Maries side, kort efter operationen.
- Hun klarede den fandme. Kæft en kriger med lede smerter i knæskallen, skriver Nicklas i en story på Instagram til et billede, hvor han fletter fingre med patienten.
Til Realityportalen uddyber Ida-Marie.
- Jeg er blevet opereret i knæet, det er en gammel fodboldskade, som har udviklet sig gennem årene. Jeg er okay nu, men det er en hård omgang, som tager lang tid at komme over, men jeg er glad for, det er overstået, fortæller Ida-Marie og tilføjer om skaden:
- Det er min knæskal, der er røget af led hver dag, så min knæskal er blevet stabiliseret med en fordybning i lårbensknoglen. Og mit ledbånd dertil er blevet lavet.
LÆS OGSÅ: 'Ex on the beach'-Karl tjekker ind på 'Paradise Hotel'
Ifølge Ida-Marie skal hun have donjoy (stor benskinne, red.) på i seks uger og forventer at skulle genoptræne et år.
- Jeg ved ikke, om jeg kommer til at kunne spille fodbold igen, men jeg håber på, jeg kommer til at kunne løbe, fortæller Ida-Marie.