'Paradise'-babe påvirket af voldsomt skænderi i S-tog

Som barn ville Sheena ønske, at hun havde lyst hår og blå øjne, for så kunne hun slippe for de andre børns kommentarer. Oplevelserne fra dengang gør, at det i dag rammer hende hårdt, når hun ser racisme.

Sheena Rodriguez fra dette års 'Paradise Hotel' blev både rørt og ked af det, da hun på Instagram så en optagelse fra et S-tog, hvor en kvinde tirsdag aften var oppe at skændes med en anden kvinde.

Skænderiet opstod, da der var trangt med plads i toget, men det eskalerede helt, da den ene blev kaldt for "neger".

LÆS OGSÅ: Sarah raser over Türkers nominering: Han blev smidt ud af ‘Paradise’ for vold mod en kvinde

At se videoen ramte Sheena ekstra hårdt, fordi hun selv som barn har oplevet racisme og har lyttet til mange hårde kommentarer omkring sin hudfarve. Det stod på, da hun gik i folkeskole i Grenaa, hvor hun er opvokset.

- Det var en stor del af min hverdag, da der ikke var mange børn med samme hudfarve som jeg, så jeg skilte mig en del ud dengang, fortæller hun til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Christel giver status på singelivet

Ønskede sig lyst hår og blå øjne

Heldigvis var kommentarerne ikke altoverskyggende.

- Jeg ser ikke tilbage på en dårlig barndom. Men som barn føler man sig forkert, når man får de ting at vide, og især når det sker ofte. Jeg havde en periode, hvor jeg ville ønske, jeg havde fået blå øjne og lyst hår, fordi jeg ville slippe for racismen, husker Sheena.

LÆS OGSÅ: Ung mor er blevet single: Julen er revet i stykker

Mobningen i barndommen har ikke haft konsekvenser for, hvordan hun har det i dag.

- Jeg blev bare vant til at modtage racismen og ignorere det til sidst. Det var jo dem, som havde et problem, og ikke jeg. Min bedste veninde oplevede det samme på en anden skole, og det var også grunden til, at vi endte med at blive tætte veninder. Vi støttede hinanden.

Nu, hvor hun er voksen, oplever Sheena ikke længere racisme på det niveau, som hun gjorde som lille. Men af og til sker det.

- Det er faktisk mere skræmmende, fordi vi burde være fornuftige voksne mennesker.

LÆS OGSÅ: Krise i parforholdet: Alt er ikke en dans på røde roser

 
View this post on Instagram
 

A post shared by MS C. ASHANTI (@c.ashantii)