‘Paradise’-babe afslører personlig historie

Sheena åbner op om hendes nyeste tattoos betydning.

Den smukke Sheena Rodriguez fra 2020's 'Paradise Hotel' arbejder i Tattoo Salonen i indre København, hvor hun hver dag laver små og store kunstværker med blæk. Hun har også selv en del tatoveringer på kroppen - og nu har hun igen været en tur under nålen.

Hendes nye tattoo har en særlig historie bag sig. Det fortæller baben til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang dybt ulykkelig: Der var slåskamp nede i stuen

- Jeg har fået skrevet en tekst på arabisk, der står: "Må gud give mig styrke til at opnå mine drømme i livet". Så den har en stor betydning for mig, fordi den dækker min tro, og den skal minde mig om min styrke, forklarer 25-årige Sheena, der desuden også har en tekst skrevet på kinesisk, swahili, spansk, engelsk, og dansk.

- Den her tekst passede godt med arabisk, siger hun.

LÆS OGSÅ: Pitzner afslører stor nyhed

Mange af de drømme, hun har haft gennem livet, har hun faktisk opnået. Det var blandt andet at deltage i 'Paradise Hotel', at rejse, at engagere sig mere politisk, arbejde i Tattoo Salonen, at blive student og at springe ud fra et fly.

Men der er stadig mange drømme, som tatoveringen skal minde Sheena om, at hun kan opnå, hvis hun vil. Blandt andet har hun nu fokus på, at hun til september skal være med i 'Stjerne Boksning', hvilket også er en lille drøm.

LÆS OGSÅ: Bendtner åbner op: Har svært ved at klare hverdagen

- Og så drømmer jeg også om at finde en bedre halvdel inden for den næste fremtid, så min brors kommende søn eller datter kan få nogle kusiner og fætre en dag, siger den tidligere 'Paradise'-stjerne.