Opgav landsholdet: ‘Paradise’-Chris spillede fodbold med Pernille Harder
Chris spillede på U16-landsholdet og havde retning mod det kvindelige landshold i fodbold, men han tog valget om at være en mand i stedet for at spille fodbold på højt plan.
Chris Dion Hansen spillede fodbold på Brøndbys U16-førstehold og på U16-landsholdet, og han er sikker på, at hvis han var fortsat med at spille fodbold, så havde hans talent fortsat til det kvindelige landshold, men Chris valgte i stedet livet som mand.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Chris fortæller om tiden efter 'Paradise', og hvordan især kvinderne har reageret på hans hemmelighed.
LÆS OGSÅ: CHOK: 'Paradise'-par går fra hinanden
- Jeg har spillet fodbold med Pernille Harder, Simone Boye, Sofie Junge og Katrine Veje. At skulle vælge det fra var en hård ting, men der er ikke noget der slår, at være en mand, så det var sådan, det skulle gå, fortæller 'Paradise Hotel'-deltageren Chris til TV 2 Echo.
LÆS OGSÅ: Christel afslører: Derfor drak jeg ikke i 'Ex on the Beach'
Chris havde en stor drøm om at komme på landsholdet, og fodbold fyldte Chris med lykke.
- Jeg savner rigtig meget at spille fodbold, når jeg står på et stadion. Når jeg var på banen, glemte jeg alt, der var kun fodbold. Men når jeg kom udenfor banen, så var det rigtig tungt. Der var en stor frustration i min krop. Der var noget, der ikke var, som det skulle være, og jeg var i et stort dilemma, fortæller Chris i programmet.
LÆS OGSÅ: Kia taler ud om forhold til sygeplejerske
Chris valgte kvindefodboldkarrieren fra for at følge sin krop og sit indre jeg.
- Det var en hård ting, men der er intet der slår, at være en mand, fortæller Chris, der åbnede op om sin fortid offentligt for første gang i 'Paradise Hotel' sæson 18, og han er glad for, at han tog den beslutning, for nu kender alle til hans historie, og han har fået den bedste reaktion fra både mænd og kvinder - hør mere i videoen ovenfor, hvor Chris fortæller om tiden efter 'Paradise'.
LÆS OGSÅ: CHOK! Sisse Fisker på hospitalet