Oliver Bjerrehuus afslører sin vildeste date
Oliver Bjerrehuus endte med at skade sin date i et ihærdigt scoringsforsøg.
Oliver Bjerrehuus er kendt som en party parat mand, som ikke er bange for at sprænge rammerne både på tv og i privaten. Nu fortæller Oliver Bjerrehuus, hvordan han med nød og næppe fik scoret kæresten Gunnvør.
- Én af de mest sindssyge dates, som jeg har været på, det var med hende, som jeg ligger og boller med nu, som jeg har bollet med i otte år, som er min kæreste Gunnvør, fortæller Oliver Bjerrehuus med sit karakteristiske smil til Realityportalen.
Dog gik det ikke helt uden problemer, da hun skulle nedlægges. Første gang Oliver Bjerrehuus mødte kæresten Gunnvør var han nemlig vild efter at lave en helt perfekt date til hende, og da jagten gik ind, indså han, at han måtte lægge vildskaben på hylden og istedet finde de mere galante sider frem. Men det gik ikke lige efter planen.
- Til sidst var der et rygte, hvor én af mine venner sagde til mig, ”Hey dude, hun tror, at du er bøsse! Normalt kører du rundt med pikken, men nu inviterer du hende ud på Umami og får sushi, og du gør ikke rigtigt nogle mande ting. Så kører du hende hjem i en taxi og kysser hende farvel på kinden. Som en bøsse”, forklarer Oliver Bjerrehuus med et smil.
LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus: Hårdt at være vært på 'Det perfekte match'
LÆS OGSÅ: Se alle deltagerne i 'Det perfekte match'
Forbrændte datens ansigt
Oliver Bjerrehuus måtte finde tilbage til sine lidt vildere sider, og han tænkte derfor, at en tur til sneklædte bjerge skulle nok få afklædt daten Gunnvør. Troede han.
- Vi tog op i liften, og jeg synes bare, at hun er så lækker, så jeg kunne slet ikke tænke. Hun skulle så låne et par skibriller, og jeg køber hende ivrigt et par flotte briller med gult glas. Hvad jeg ikke vidste var, at når solen skinner på de her briller, så bliver strålerne forstærket, fortæller Oliver Bjerrehuus, og uddyber:
- Så da vi nåede aftenen, og jeg har lavet en mega fin middag og skruet op for alt, så finder jeg ud af, at Gunnvør er blevet forbrændt i hele ansigtet. Hun var helt hævet og helt forbrændt. Men selvom hun lignede en mongol, så var jeg bare så vild med hende alligevel, og så scorede jeg hende.
Og noget må han have gjort rigtigt, for hun hænger stadig ved, selvom der er gået otte år, siden han fik scoret hende. Og med styr på sit eget kærlighedsliv, så er det ingen sag for Oliver Bjerrehuus at guide de 20 singler i 'Det perfekte match' frem mod jagten på deres eneste ene.
LÆS OGSÅ: Oliver trænger til et ordentligt knald
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.