'Nyskilt'-Jannie: Jeg elsker stadig min eksmand
Selvom Jannie har fundet sig en ny, sød fyr, elsker hun stadigvæk sin voldelige eksmand.
I første sæson af programmet 'Nyskilt' fulgte vi Jannie, som netop var blevet skilt fra sin voldelige mand. I anden sæson har Jannie også tonet frem på skærmen, men denne gang med sin nye kæreste, som hun er meget glad for. 'Nyskilt'-deltageren vil dog altid elske sin eksmand.
- Jeg vil altid have en helt speciel plads i mit hjerte, som er reserveret til min højt elskede søns far. Han har været en kæmpe stor del af mit liv. Vi havde planlagt livet til var gamle og nåede også at opleve en masse skønne ting sammen, skriver Jannie på sin blog og fortsætter:
- I dag har vi hver især fundet kærligheden et andet sted, og jeg under ham alverdens lykke. Når jeg skriver, at jeg stadig elsker min eksmand, så betyder det, at jeg elsker ham for den søn, han har givet mig, alle de gode minder, som vi har, og for at have gjort mig til den stærke kvinde, som jeg heldigvis er i dag.
LÆS OGSÅ: Jannie fra ‘Nyskilt’ viser kæresten frem: Er han ikke sød?
Vrede overtog vores ægteskab
Selvom Jannie og eksmanden ikke var gode for hinanden, så er det ifølge Jannie vigtigt ikke kun at mindes de dårlige stunder i forholdet. Samtidig er en god ide at være venner, når der er et barn indblandet.
- Vi har en tendens til at glemme, at der også har været gode stunder i de forliste forhold, og alle de grimme ting, der har været imellem hinanden, bruger man som våben. Børnene og hinandens nye kærester bliver brugt i kampens hede for at tilfredsstille sin egen egoistiske verden, forklarer Jannie og uddyber:
- Det er jeg personligt total modstander af, og derfor er jeg også utrolig glad for, at jeg har en eksmand, som gerne vil finde ud af tingene i fred og ro. Vi har begge valgt at vores kærlighed ikke kunne overvinde den vrede, som tog over i vores ægteskab, og derfor måtte vi desværre fra hinanden.
LÆS OGSÅ: Kanal 4 søger ‘Nyskilt’-deltagere
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.