Joy . (Foto Anthon Unger)

Nu har Joy fået tjekket knuden i halsen

Joy har nu fået svar på, om det er alvorligt med den knude, hun fandt på halsen i sidste uge.

Det har været nogle hårde dage for 'Mig og min mor'-deltageren Joy K. Petersen, der i sidste uge fandt en ny knude på halsen. Joy skyndte sig efterfølgende at kontakte sin læge, og i går fik realitystjernen så en tilbagemelding på, om hun har noget at frygte. Det skriver hun i et nyt, ærligt indlæg på sin blog.

'Mig og min mor'-Joy og Carlos Zamora (Foto: Janus Nielsen)

- Jeg fik en slange ned gennem næsen og videre ned i svælget, den var lidt ubehagelig. Lægen mente dog ikke, at det var noget alvorligt, men jeg blev sendt videre til en ultralydsscanning for en sikkerheds skyld, skriver Joy på sin blog og tilføjer:

- Det er formentlig en hævet lymfeknude, og det er helt normalt. Så nu er jeg meget mere rolig.

LÆS OGSÅ: ‘Mig og min mor’-Mia: Jeg er færdig med Joy

Ville ikke have mor med

I forbindelse med lægebesøget havde Joys mor, Mia K. Peteresen, spurgt, om hun skulle tage med til undersøgelse hos lægen. Det ville Joy dog ikke have, og hun tog i stedet en anden med til lægen.

- Min mor plejer altid at være med. Men jeg tror, det er fordi, jeg selv er bange, og hvis hun er med, føles det bare ekstra alvorligt. Det var meningen, at jeg ville alene afsted, men nu er Carlos taget med mig i stedet for, skriver Joy på sin blog.

Afslutningsvis opfordrer Joy alle til at gå til lægen, hvis de føler ubehag over noget. Dog skal man undlade at google sygdommen, lyder hendes råd, for så bliver man først for alvor bange.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Se Joys store forvandling

LÆS OGSÅ: 'Mig og min mor'-Joy: Jalousien har drænet mig

LÆS OGSÅ: 'Mig og min mor'-Joy forsvarer Amalie: Giv hende en chance

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.