Nu gifter Gustav sig med Carina: Krig i familien
Prins Gustav har måtte kæmpe for både slottet og kærligheden.
Som i et eventyr måtte prins Gustav gå grueligt meget igennem, før han kunne få sit livs kærlighed, Carina Axelsson.
LÆS OGSÅ: Anna taler ud om utroskab: Det mest ubehagelige jeg har oplevet
Artiklen fortsætter under billedet, hvor prinsesse Isabella skal konfirmeres...
Prinsesse Benediktes 53-årige søn faldt pladask for den jævnaldrende amerikaner, da de i 2003 mødtes gennem fælles venner, men først nu – 19 år senere – gifter de sig.
Kongehuset bekræfter over for HER&NU, at brylluppet skal stå i slotskapellet på Berleburg Slot lørdag den 4. juni. Det var Billed-Bladet, der i sidste uge kunne fortælle, at parret endelig skal sige ja til hinanden.
LÆS OGSÅ: Kronprinsesse Mary afslører: Sådan opdrager vi børnene
I mange år var parrets forhold genstand for meget spekulation, men private ferier hos dronning Margrethe og invitationer til familiebegivenheder i kongehuset understregede, at man her bakkede fuldstændigt op om deres kærlighed.
På prins Gustavs far, prins Richards, side, så det dog anderledes ud. Efter Richards død i 2017 blev Gustav stævnet af sin fars fætter, den 80-årige prins Ludwig-Ferdinand, med påstanden, at Gustav ikke var den retmæssige arving.
Slottet og de enorme jordbesiddelser var testamenteret direkte til den endnu ufødte prins Gustav af hans farfar, fyrst Gustav-Albrecht, i 1943. Hans sidste vilje blev håndskrevet i 1943, inden han blev sendt til Østfronten – angiveligt af Hitler selv, fordi Gustav-Albrecht havde protesteret mod krigen.
LÆS OGSÅ: Nu griber kronprinsparret ind: Beskytter Isabella
Men testamentet indeholdt også nogle klausuler, der var i tråd med nazisternes ideologi om den overlegne, nordiske race, og på det tidspunkt var tysk lov: For at arve skulle Gustav gifte sig med en adelig, protestantisk kvinde af arisk afstamning.
Farens fætter stævnede prins Gustav med påstanden, at han levede i et ”ægteskabslignende forhold” med Carina Axelsson, der er født i USA som datter af en mexikansk mor og en svensk far.
Efter et tre år langt og opslidende forløb gennem to retsindstanser, hvor prins Gustav fik medhold begge steder, opgav prins Ludwig-Ferdinand at anke sagen videre til den tyske Forfatningsdomstol.
LÆS OGSÅ: Frederiks rørende gensyn: Han har passet på mig
Forfatningsdomstolen kendte allerede i 2004 et lignende testamente fra nazitiden ugyldigt.
Med brylluppet kan prins Gustav og Carina Axelsson lægge den del af arvesagen bag sig, men ude i horisonten lurer hans fars familie stadig. For medmindre prins Gustav får en arving, så vil Berleburg til den tid tilfalde et af hans 84-årige farbror, Robin af Sayn-Wittgenstein-Berleburgs, børn.