Nicolai Schwartz: Anbefaler 'Tvillingerne og Julemanden'
Realityfyren håber på, at den danske befolkning vil se med i aften, når der er premiere på årets julekalender på TV2.
I aften er der premiere på årets julekalender, 'Tvillingerne og Julemanden', på TV2.
Nicolai Schwartz, kendt fra 'Paradise Hotel' og 'Singleliv', har været produktionsassistent og runner på 'Tvillingerne og Julemanden', og han synes, at julekalenderen er helt fantastisk og håber derfor, at folk vil se med.
-Folk skal se den, fordi den er vildt god. Det er en rigtig familie julekalender med det hele, lover Nicolai.
LÆS OGSÅ: Ulven viser sin toplækre kæreste frem
Stand in for Lars Hjortshøj
Nicolai har haft alverdens slags opgaver på settet, men en helt særlig opgave blev det også til.
- Jeg var lidt stand in for Lars Hjortshøj engang imellem, som spiller julemanden, griner Nicolai.
Og hvad julekalenderen kort handler om, lukker Nicolai lidt op for her:
-Den handler om julemandens søgen efter "Lysets sten", som han skal bruge for at redde sin kone Julie, der er forsvundet efter et møde med den mystiske dr. Schwartz. Heldigvis får han hjælp af tvillingerne Signe og Peter, forklarer Nicolai og tilføjer, at man skal se med i aften på TV2 klokken 20.00.
LÆS OGSÅ: Kasper Johansen: Derfor er ‘Fristet’ ikke længere på skærmen
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.