Mor Jette og Jessica Priscilla (Foto: Janus Nielsen)
23-årige Nicklas. (Foto: Privat)
23-årige Nicklas. (Foto: Privat)
23-årige Nicklas. (Foto: Privat)

'Mig og min mor'-Jessica jubler: Her er min nye kæreste

Realitydeltageren har igen fundet kærligheden.

Det er godt et halvt år siden, at Jessica Priscilla fra 'Mig og min mor' afbrød forlovelsen med kæresten gennem fem år, Christian, men nu har realitydeltageren igen grund til at smile. Hun har nemlig fundet sig en kæreste. Det fortæller en lykkelig Jessica til Realityportalen.dk.

Hendes nye kærester hedder Nicklas, er 23 år og bor på Sjælland, hvor han til daglig studerer. Parret mødte hinanden gennem fælles venner sidste efterår, og tidligere i år begyndte kærligheden rigtigt at blomstre mellem dem.

- Det gjorde den nok omkring februar eller marts, hvor vi rigtig begyndte at tale sammen. Vi har været kærester i omkring en måned nu, fortæller Jessica, der faldet pladask for sin nye fyr.

- Jeg synes, han er super charmerende - både i udseende, men også fordi han går op i sig selv. Og så synes jeg at han er sjov og hyggelig at være sammen med, og han har en fed musiksmag. Han er glad for housemusik. Han har hørt Mor Jette-sangen, og han synes, at den er sjov nok. Han kan godt lide den, griner Jessica.

LÆS OGSÅ: Kærligheden brast for ‘Mig og min mor’-Jessica

HØR DEN HER: ‘Mig og min mor’-stjerner ude med ny sang

Kræver tilvænning

Efter godt fem års forhold har den 24-årige realitydeltager nydt det sidste halve år som single. Og selv om hun er glad for at være tilbage i et forhold, så indrømmer hun også, at det kræver lidt tilvænning.

- Jeg synes, det er rart. Jeg har haft noget tid bare for mig selv og min familie, hvilket har været super rart, siger Jessica og slår fast, at hun ikke ledte efter kærligheden, da den pludselig ramte hende.

- Man ved jo aldrig, hvad der sker, så det her var selvfølgelig også noget, der bare pludselig skete. Jeg tænker ikke på det andet forhold mere, men jeg synes, det er rart at være i et forhold igen. Men jeg skal lige vænne mig til det, siger hun.

Jessica fortæller, at parret i øjeblikket bare nyder hinanden og ikke har planer om at flytte sammen lige foreløbig, mens Nicklas heller ikke har mødt Mor Jette endnu.

Se flere billeder af Jessicas nye kæreste i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: ‘Mig og min mor’-Jessica søger hjælp: Hvad skal jeg kalde min …

LÆS OGSÅ: Mor Jette afslører: Jessica har en lillebror

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.