'Luksusfælden'-ekspert: Sådan klarer du julemåneden
Kenneth Hansen er vant til at rådgive danskere, der allerede er endt i økonomiske problemer. Men hvordan undgår du at ende i 'Luksusfælden' efter julemåneden?
December er over os, og det betyder for mange danskere julehygge og samvær med familien. Desværre er det ofte noget, der også kan mærkes på tegnebogen, og det kommer overrasker 'Luksusfælden'-eksperten Kenneth Hansen.
- Det burde jo ikke komme bag på folk, at der kommer en december, og at det er en dyr måned. Men det gør det alligevel hvert år, og det efterlader mange folk i problemer efterfølgende, og de får en meget skrabet januar, siger han til Realityportalen.dk.
- Den kloge har jo sparet op og lagt et budget for, hvor meget man kan bruge. Men jeg ved godt, at opsparing - desværre - efterhånden er noget, der hører fortiden til. Det virker i hvert fald ikke til, at det er noget, der bliver brugt så meget af den yngre generation.
LÆS OGSÅ: Skred fra ‘Luksusfælden’: Drømmer om at være gældfrie om fem år
"Brug kun det, du har råd til"
Hvis man ikke har været klog på forhånd og har sparet et stort beløb op, så er det alligevel ret enkelt, hvis man vil undgå at ende i 'Luksusfælden'. Det hverken handler om magi eller andre smarte tricks, hvis man skal undgå de økonomiske smerter efter december, slår Kenneth Hansen fast.
- Det er jo simpelt, men i bund og grund handler det jo om, at man ikke skal bruge flere penge, end man har råd til. Det er vigtigt, at man lægger et budget, og hvis man har 2000 kroner og skal købe fem gaver, så må man jo finde gaver, der passer til det budget.
- Selvfølgelig vil vi alle give vores nærmeste nogle fine og flotte gaver, men det er altså bare ikke altid, at der er råd til de materielle goder. Man julen handler jo også om kvalitetstid og hygge med familien - ikke om hvor vilde og dyre gaver man kan give.
LÆS OGSÅ: Her er den nye ‘Luksusfælden'-ekspert
Dumt at stifte gæld
Flere og flere butikker kører med tilbud til kunderne, der kan gemme regningen til januar eller dele betalingen op til flere måneder. Men selv om det kan virke som flotte tilbud fra butikkerne, så skal man ifølge eksperten holde sig fra at gøre brug af det.
- Det er jo blevet ret populært at købe gaverne nu og så betale til januar eller endnu senere. Men det er altså det dummeste, man kan gøre, for selv om man undgår at få pengene op af lommen nu, så kommer regningen altså senere - og man kan være sikker på, at den kommer. Og så bliver januar pludselig en meget skrabet måned.
LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-deltager imponerede eksperterne: Nu søger hun igen arbejde
Han påpeger, at man godt kan købe noget på afbetaling, hvis det for eksempel er på tilbud, og man ved, at man får en højere indkomst i tiden efter. Men ellers skal man helt lade være.
- Man kan godt synes, at det lyder smart, at man kan få en telefon nu og betale lidt afdragsfrit hver måned i 24 måneder. Men det har man måske glemt seks måneder efter, hvor man gerne vil have ny telefon og gør det samme. Pludselig har man købt fire telefoner, og så skal man altså betale mange penge af. Så står man pludselig i 'Luksusfælden'. Vi ser det jo gang på gang hos deltagerne.
- Generelt skal man lade være med at købe ting på afbetaling eller låne penge. Så er det altså langt bedre at undvære og så spare op til det. Som udgangspunkt skal man kun låne penge til de store ting som hus, lejlighed, bil og sådan noget, slår han fast.
LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-ekspert: Folk forventer, at vi kommer med en tryllestav
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.