'Livet er fedt'-stjerne ramt af tumor i hjernen
Sygdommene vælter ned over den tidligere tv-kendis.
Det er 15 år siden, at vi i TV2-programmet 'Livet er fedt' kunne følge Marianne Klüver, hvor hun kæmpede en brav kamp for at smide de ekstra kilo. Men siden er det i den grad gået ned ad bakke for den 62-årige Marianne.
- Sygdommene er væltet ned over mig. Jeg har fået sukkersyge, en blodprop i benet, en slidt hofte og senest har jeg fået to tumorer i hjernehinden, fortæller hun til Ekstra Bladet.
Den ene tumor fik hun fjernet for halvandet år siden, men eftervirkningerne af operationen har været, at hun ikke længere husker godt, og så har det givet hende problemer med øjnene, så hun ikke længere kan læse teksten på tv'et.
- Det er virkelig irriterende – især når man som mig ligger meget ned og ser fjernsyn. For hvad skal jeg ellers lave, spørger hun.
LÆS OGSÅ: Husker I Dorte fra ‘Ekstremt Fed’?: Sådan går det i dag
Vejer 30 kilo mere
Marianne må ikke længere køre bil, men til gengæld har både hun og manden fået en crosser, som de giver den gas på.
- Nogle vil måske kalde det dovenskab, men det vil jeg blæse på. Jeg er, som jeg er – og det er jeg af en grund, fastslår 'Livet er fedt'-deltageren, der i dag kan se vægten stå på mere, end da hun medvirkede i programmet.
- Jeg vejer 30 kilo mere i dag, end jeg gjorde, da jeg startede på Ubberup Højskole. Det var fantastisk at være der og være med i 'Livet er fedt'. Folk kan stadig kende mig, og jeg kan godt nogle gange stadig føle mig lidt som en tv-stjerne. Det eneste, der ærgrer mig, er, at jeg ikke er blevet mindre, siger hun.
Her kan du læse hele artiklen med Marianne og de andre tidligere deltagere fra 'Livet er fedt'.
LÆS OGSÅ: Husker I Peter fra ‘Ekstremt Fed’?: Sådan går det i dag
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.