Lenny åbner op om psykisk lidelse: Jeg er på grænsen til den lukkede afdeling
Lenny har længe lidt af OCD, men efter en stresset periode med ny forretning er det blusset op, og han har svært ved at have kontrol over det, så nu skal der professionel hjælp til.
Lenny Pihl kendt som vinder af 'Paradise Hotel' viser det ikke udadtil, men faktisk gemmer Lenny på en psykisk lidelse, som nu er blusset så meget op, at han er nødt til at få professionel hjælp.
- Jeg skal have noget hjælp med mit OCD, for det er sgu sprunget helt i luften, efter jeg har været maksimalt stresset i lang periode og ikke har passet så godt på mig selv, fortæller Lenny ærligt til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: Lenny og Philip i nyt DR-program: Drikker Philip Lennys snot?
Lennys stress skyldes, at han har åbnet en ny forretning sammen med en kammerart, hvor de hjælper folk med at få fjernet deres tatoveringer, og forretningen går så godt, at der har været rigtig meget run på, og Lenny har glemt at pleje sine daglige rutiner, som hans OCD kræver.
- Lige i øjeblikket slås jeg med samtlige vandhaner, jeg kommer i nærheden af. Jeg vasker hænder lidt anderledes end andre folk, og så har jeg noget med at skylle næse, men det kommer der forhåbentlig styr på meget snart, fortæller Lenny fortsat.
OCD er en psykisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger. I Lennys tilfælde tvangshandlinger, hvor han skal røre bestemte ting eller gøre noget på en bestemt måde.
LÆS OGSÅ: Anna viser ny side: Det fortalte jeg aldrig om i 'Paradise Hotel'
Ønsker professionel hjælp
Lennys OCD er ved at tage overhånd nu, fordi han har været i en stresset periode længe, så nu er han klar til at få hjælp.
- Jeg skal have noget professionel hjælp, for det er lige på grænsen til den lukkede afdeling efterhånden! Jeg skal nok i en form for psykoterapi, og så har jeg læst mig frem til, at hypnose kan gøre en kæmpe hjælp, fortæller Lenny, der også har fået en bog om OCD af ekskæresten Melina, som han er ved at læse.
LÆS OGSÅ: Philip May afslører stofmisbrug
Ud over at læse om OCD og blive klogere på lidelsen, så har Lenny også lagt sin kost om.
- Jeg er lige pt på en kostplan, hvor jeg ikke spiser almindeligt kød, men kun fisk, frugt og grøntsager. Så jeg er jo egentlig nok gået hen og blevet pescetar. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg savner kød i mit liv lige nu, men jeg har været rigtig træt i lang tid, og så faldt jeg over en dokumentar, som gav mig info omkring kroppen og fordøjelsessystemet. Jeg har ikke spist kød i en uge nu, og jeg kan allerede godt mærke, at mit energiniveau er steget lidt, så det går i den rigtige retning, fortæller Lenny.
LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Mor-Jette og Lenny i samme musikvideo
Lenny får hjælp af sin kammerat Bille, der er online coach.
- Min ven Bille er ved at lave en lækker vegetar kostplan til mig, så der kommer til at ske mange forandringer for mig her i 2021, fortæller Lenny, der stadig mangler hjælp til den professionelle del af lidelsen.
- Hvis der sidder en professionel derude og læser med, som har forstand på OCD og kan hjælpe, så er personen meget velkommen til at kontakte mig, afslutter Lenny.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-baby på vej!