Lene Beiers mand skal være vært på nyt tv-program

Anders Beier er nu på skærmen uden sin kone Lene Beier.

Den populære TV 2-vært Lene Beier har tidligere delt sendefladen med sin mand, Anders Beier, i programmerne 'Beier bygger' og 'Beier over hækken'. Men nu skal Anders stå på egne ben som tv-vært, når han får sin tv-debut i boligprogrammet 'Bolighaj finder hjem' på TV 2 FRI.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand søger kærlighed’-par er blevet forældre

– Jeg skal hjælpe helt almindelige familier med helt almindelige indkomster med at købe noget, de har råd til som førstegangskøbere. Jeg hjælper med at gennemføre købet og med materialer og tegninger, fortæller ejendomsmægler og ejendomsudvikler Anders Beier, 45, som har stået for bygning og ombygning af både familiens eget og Lenes søsters hus.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sammen med en række almindelige mennesker sætter Anders jagten ind på deres første ejerbolig. (Foto: TV2)

Anders har ikke fået værtsrollen, fordi hans kone er på TV 2.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Ninos og kæresten deler hjerteskærende nyhed

– Det er faktisk Søren Vester fra DRs 'I hus til halsen', som har anbefalet mig som vært. Programmet skulle have haft premiere for nogle år siden, men det tog lidt længere at lave end beregnet. Jeg føler mig tryg i det som både vært og ekspert, for det, jeg gør i programmet, er jo det, jeg laver til hverdag. Men jeg har da fået nogle fif af min erfarne kone, siger Anders grinende til HER&NU.

'Bolighaj søger hjem' havde premiere tirsdag 14. februar kl. 20.40 på FRI, lige efter at Lenes program 'Det fede fællesskab' blev sendt på TV 2.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea er gravid