Lars Seiers coronakrise: Tog 20 kg på
Ved hjælp af en streng diæt har han dog formået at smide 10 kg på blot to uger.
Da Covid-19 ramte i starten af året, var Lars Seier Christensen i god form efter et ophold hos diætisterne på sit stamkurhotel i Überlingen i Sydtyskland. Men i løbet af sommeren sneg vægten sig op på 130 kilo, og nu er den 57-årige milliardær godt i gang med at tabe sig igen.
- Jeg har tabt 10 kilo de sidste 14 dage. Jeg er midt en kur. 800 kalorier om dagen. Det er tæt på faste, når man er stor. Den rene faste er rimelig hardcore, men det er ikke så svært. Efter 48 timer finder kroppen ud af, hallo, der kommer ikke noget mad, og så begynder den at forbrænde. Det er jo sådan dyr er indrettet. For eksempel når bjørnen ligger i vinterhi, fortæller han HER&NU.
LÆS OGSÅ: Ung mor er kommet på førtidspension
I den nye bog 'Seier - et roadtrip', der er skrevet af Hanne Sindbæk, forklarer han om kurstedet, hvor også det generelle helbred bliver tjekket.
- Man kan tilvælge nogle forskellige undersøgelser og få dem foretaget på hospitalet her i byen. Jeg har lige fået lavet en rutineundersøgelse af prostata. Det gik fint – han sagde endda, at min prostata var ungdommelig; hvordan han så vurderer det. Det er ikke noget, man diskuterer, mens lægen lige har fingeren oppe i måsen på en, afslører Lars Seier Christensen i bogen.
LÆS OGSÅ: Mormor på mandejagt igen: Prøver noget nyt
Diæten er officielt på 100 kalorier om dagen. Han tillader sig dog lidt ”kunstnerisk frihed” og lander på 800 kalorier med den salat, han får i løbet af dagen.
- Jeg er blevet stor under coronakrisen. Større end jeg har været nogensinde. Min idealvægt er vel 105-108. Lige nu er jeg nede på 120, men jeg var oppe og vende på 130 kilo, lyder det ærligt fra Saxo Bank-stifteren. Nu tager han yderligere 14 dage på klinikken i Tyskland, inden han vender hjem til Schweiz.
- Så er jeg igen under 110 kilo når jeg er færdig der, siger Lars Seier Christensen og smiler.
LÆS OGSÅ: Philine om Bendtners hobby: Jeg kan ikke forholde mig til det
LÆS OGSÅ: Landmand Mads forlod kræftsyg kæreste: Jeg har fortrudt mange gange