Philine om Bendtners hobby: Jeg kan ikke forholde mig til det - Her & Nu

Philine om Bendtners hobby: Jeg kan ikke forholde mig til det

Nicklas Bendtner har en skjult side, som de fleste ikke kender til.

Af Lærke Stræde - 19. oktober 2020 kl. 13:48

Lige så fysisk aktiv, som Nicklas Bendtner har været gennem sin succesfulde karriere som fodboldspiller, lige så inaktiv kan han i perioder være. Boldgeniet har nemlig en forkærlighed for skydespil, og det betyder, at han i perioder sidder lænket til computeren med sit headset på.

– Jeg har egentlig aldrig været den helt store gamer, men der er spil, som bare fanger mig. Og sådan havde jeg det med Counter-Strike i skolen også, fortæller Bendtner i det seneste afsnit af ‘Bendtner & Philine‘.

– Jeg ville af og til lade mig blive smidt uden for døren, så jeg kunne gå ned på biblioteket og spille Counter-Strike, afslører han.

LÆS OGSÅ: Janni taler ud om skænderi med Karsten Ree: Jeg bliver sindssyg

I afsnittet forsøger Philine forgæves at lokke sin kæreste med på en gåtur i det gode vejr, men han er så opslugt af computerskærmen, at han knap nok kan føre en samtale.

– Jeg synes, det er underligt, at min 32-årige mand sidder og råber i stuen og snakker med alle mulige fremmede, han ikke kender, over headset. Det kan jeg ikke lige forholde mig til, lyder det grinende fra modellen.

Se klippet herunder, hvor Bendtner gamer, og se det fulde afsnit af ‘Bendtner og Philine’ på Dplay.

LÆS OGSÅ: Ditte Julie bryder tabu: Jeg nyder tiden uden mine børn

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-babe åbner op: Jeg er ensom

LÆS OGSÅ: Gunnvørs hårde regel: Jeg tager prisen for den strengeste mor