Kronprinsesse Mary helt privat: Her er vores nye paradis
Kronprinsesse Mary vil give naturen en hjælpende hånd.
I en del af den have, som dronning Ingrid anlagde bag Kancellihuset, har kronprinsesse Mary gennem flere år ladet naturen passe sig selv.
Det betyder, at kronprinsfamilien nu kan nyde en vild blomstereng med hjemmehørende arter som røllike, dagpragtstjerne og natviol, når de opholder sig i deres nordsjællandske hjem.
Kronprinsessen har også ladet fældede, døde træer ligge i haven til glæde for en lang række insekter.
– Det er fantastisk at være med til at give den trængte danske natur en hjælpende hånd og skabe vilde oaser lige her, hvor vi bor. Efter haven er blevet vildere, kommer jeg i endnu højere grad herud. Det er utrolig interessant at følge, hvordan vildskaben udfolder sig, og jeg oplever noget nyt næsten hver eneste dag, fortæller kronprinsesse Mary i et interview med WWF Verdensnaturfonden, som hun er præsident for.
Artiklen fortsætter under billedet...
Også noget så ugleset som brændenælder får lov at vokse sig store i den vilde del af haven.
LÆS OGSÅ: Efter skyderi i Fields: ‘Årgang 0’-stjerne får tilbudt krisehjælp
– Mange er sure på brændenælder, men de har jo en vigtig funktion for vores sommerfugle. De lægger deres larver på brændenælden og spiser af planten. Selvom vi kan brænde os på dem, tror jeg, at alle de danske børn godt ved, hvordan de ser ud og undgår dem. Og den er jo faktisk ganske smuk, forklarer Mary i interviewet, hvor hun går tur i haven med WWF Verdensnaturfondens generalsekretær Bo Øksnebjerg.
Artiklen fortsætter under billedet...
Udover at give naturen en hånd vil kronprinsesse Mary med den vilde have også vise sine børn, hvad der er på spil, hvis man ikke passer på.
LÆS OGSÅ: Har du undret dig? Derfor åbnede Jada ikke Orange Scene
– Efter haven er blevet vildere, har vi set flere sommerfugle og bier. Jeg tror på, at når børnene ser, mærker og hører naturen helt tæt på, så er de mere tilbøjelige til at passe på den – uden for haven og i fremtiden. De har fået en større forståelse for, hvad biodiversitet er for en størrelse, og hvad vi kan miste på få generationer, hvis ikke vi passer godt på det.