Kongerne: 'Big Brother'-deltagerne er kedelige

Kongerne fik sig en oplevelse for livet, da de indtog 'Big Brother'-huset. Men stemningen var absolut ikke, som Kongerne havde håbet på.

Blondie, Knaldperlen og Dolken fik i sidste uge lov til at give den gas med 'Big Brother'-deltagerne. Og det var uden tvivl en oplevelse, som de festglade Konger sent vil glemme.

- Det var en super fed oplevelse at være derinde. Jeg fandt ud af, at det krævede meget mere, end jeg troede, for at kunne holde ud at være der, siger Blondie til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Konge-sex i 'Big Brother'-huset

Trykket stemning

Knaldperlen og Dolken er dog mindre begejstrerede for den oplevelse, det var at være i det ellers så berømte 'Big Brother'-hus.

- Jamen, det var sjovt nok at være i 'Big Brother', men jeg synes, at deltagerne er for kedelige efter min smag. Sidste år i 'Big Brother' var der lidt mere gang i deltagerne - og især i Amanda, som vandt det, fortæller Knaldperlen.

Dolken giver Knaldperlen ret i, at stemningen var en smule trykket og kedelig, men han erkender, at det nok ikke kan undgås.

- Efter en lille uge derinde tror jeg squ egentligt godt, at jeg kan forstå dem, slår han fast.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Knaldperlen og Dolken indtager 'Big Brother'-huset

'Dødsstemning'

Den kvindelige Konge, Blondie, giver fyrene ret i, at stemningen ikke altid var lige opløftende, og det blev absolut ikke bedre, da Hartmann, Camilla og Aissatou kom i farezonen.

- Man kunne godt mærke, at stemningen var presset. Da vi kom, havde de været derinde i 16 dage, mener jeg. Det havde klart sat sine spor og grupperinger. Og da vi kom til torsdag, var der en helt uforklarlig 'dødssteming', fordi enten Hartmann, Camilla eller Assiatou skulle ud, forklarer hun og fortsætter:

- Men det har været en super fed oplevelse at prøve - og jeg ville ikke have noget imod at tage ind og være der et par dage igen. De er skønne mennesker allesammen!

LÆS OGSÅ: Aissatou: Jeg er vred!

Mere kærlighed

'Big Brother 2013' kan ikke prale af skyhøje seertal, men om det skyldes kedelige deltagere og en trykket stemning, kan Dolken ikke vurdere. Men han ved udmærket godt, hvordan han ville trække seere til.

- Det ville nok ikke skade, hvis de begyndte at være lidt mere rundhåndet med kærligheden, lyder det kækt.

'Big Brother 2013' havde i sin premiereuge 119.000 seere, men det var faldet til 84.000 ugen efter. Kongernes indtog i huset gavnede seertallet, der steg til 95.000.

DELTAG I AFSTEMNINGEN HERUNDER:

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.