Blondie har givet mange smil på læben (Foto: SBS Discovery)

'Konge'-bryllup på Rådhuset i dag

Trine Torp Steffensen er fyldt med spænding i kroppen, da hun i dag skal giftes på Københavns Rådhus.

Trine Torp Steffensen har fløjet på en lyserød, siden hun sagde 'ja' til at gifte sig med sin kommende mand, Jonas. Og nu er den store dag endelig kommet, hvor parret skal smedes sammen på Københavns Rådhus. Trine og Jonas checkede ind på et hotel i København allerede i går, og reality-stjernen kan for alvor mærke spændingen i kroppen.

- Det hele føles så uvirkeligt, men det er samtidig ved at gå op for mig. Det er den vildeste og mest fantastiske følelse, jeg har haft, og sommerfuglene kan i hvert fald mærkes. Det, jeg glæder mig allermest til, er, når vi får vores ringe på og er gift. Det bliver helt mærkeligt, at skulle have et andet efternavn. Vi har kendt hinanden i 14 år og bliver gift på vores to-års dag, fortæller Trine.

Den tidligere 'Kongerne'-deltager har glædet sig til bryllupsdagen i meget lang tid, og hun ved præcis, hvordan det hele kommer til at løbe af stablen.

- I morgen kommer der en og sætter mit hår klokken 09.00, og hun har også brudebuketten med, som bare bliver så smuk. Vielsen er på Københavns Rådhus og starter klokken 11.00. Så får dem, som kommer, lige et glas bobler og lidt snacks. Efterfølgende går vi over på et hotel, hvor festen afholdes. 

LÆS OGSÅ: Blondie: Derfor er det slut med ‘Kongerne’

Perfekt kjole

Det har taget lang tid for de to turtelduer at få arrangeret den store dag, hvor der både skulle styr på festlokale, negle og kjole. Og især kjolen har fyldt meget hos Trine, der har ledt efter det perfekte match længe.

- Jeg har valgt at blive gift i en lidt grønlig og blålig Ilse Jacobsen kjole, og jeg har prøvet den flere gange - den sidder helt perfekt. Dog er jeg nervøs for vejret, det ville ikke være så fedt at komme ud fra Rådhuset i kjolen, og det så regner helt vildt, fortæller Trine, der slår fast, at de har fravalgt bryllupsrejsen af én grund.

- Vi har valgt, at vi ikke skal på en bryllupsrejse, da vi har solgt vores lejlighed pr. 1. august, og vi leder efter hus. Det er også derfor, at vi har valgt at have et rådhus-bryllup og en lidt mindre fest. Det er vigtigere for os at have pengene til udbetaling til hus.

Se billederne af Trine og Jonas i galleriet øverst i artiklen, og følg med på Realityportalen, hvor vi senere i dag bringer et eksklusivt galleri fra den store dag.

LÆS OGSÅ: Mit liv har forandret sig efter ‘Kongerne’

LÆS OGSÅ: STORT GALLERI: Se Geggo og Cengiz’ nye skønhedssalon

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.