Kom hjem til indbrud: Jeg er ødelagt
Enhvers mareridt blev til virkelighed for 'Ex on the Beach'-deltageren.
Der var liv og glade dage, da Regitze Bach i går var til julefrokost, men glæden blev hurtigt vendt til sorg, da hun senere kom hjem og så sin lejlighed.
LÆS OGSÅ: STEM HER: Årets vært 2023
Døren var brudt op, og der havde været indbrud, det fortæller Regitze i en story på Instagram.
- Jeg er ødelagt, skriver Regitze på den første story, hvor man kan se, at døren til lejligheden er ødelagt.
- Alle lejlighederne er sparket op, gennemrodet, og ting er ødelagt. Det virker til, at tyvene er gået efter smykker og kontanter. Jeg har ikke fået stjålet noget, da jeg heldigvis sjældent har dyrebare værdigenstande liggende, skriver Regitze fortsat.
Regitze var den første i lejlighedskomplekset, så det var hende, der ringede til politiet.
- Da jeg ringede til politiet, kunne jeg næsten ikke forme et ord, samtidig rendte tårerne fra mine kinder. Heldigvis er ingen kommet til skade, fortæller Regitze.
LÆS OGSÅ: Nytårets bedste tv: Der bliver knald på
For Regitze handler det ikke om stjålne ting eller ej, men det gør hende utryg at tænke på, at fremmede mennesker har gået rundt i hendes lejlighed og rodet i hendes ting.
LÆS OGSÅ: 'Det fede fællesskab'-deltager klar til maveoperation