Kjeld vandt 'Den store vægtkamp': Det hjalp på min datters bulimi
Kjeld løb med sejren i første uge af 'Den store vægtkamp', men han er ikke den eneste, der har vundet.
Kjeld løb med sejren i 'Den store vægtkamp' i denne uge. Han brillerede med et vægttab på imponerende 37,6 kilo, men han er ikke den eneste, der har vundet noget ved deltagelsen i programmet.
Kjelds datter Therese, som har været hans støtteperson gennem hele forløbet med 'Den store vægtkamp', lider nemlig af bulimi. Og Kjelds deltagelse i programmet har også betydet en lille sejr for hende i kampen mod spiseforstyrrelsen.
- Det har været rigtig fedt. Specielt, fordi jeg har tabt mig. Men så har det også hjulpet min datter. Den dag, hvor hun kom og sagde, at hun ikke havde kastet op i fire dage, var jo helt fantastisk. Og det var jo sådan set det, der var formålet med programmet. Og dét, jeg også havde håbet på, at programmet kunne gøre. Det har været noget af det bedste, der er sket i meget lang tid. Det har været simpelthen så fedt, fortæller en glad Kjeld til Realityportalen.dk
LÆS OGSÅ: ‘Den store vægtkamp’-Katrine: Jeg kunne aldrig være med
På trods af sygdommen har Therese haft et kæmpe overskud til at være Kjelds største støtte gennem hele vægttabet, og forholdet mellem de to er kun blevet stærkere.
- Jeg har hele tiden håbet på, at hun ved at hjælpe mig, også ville hjælpe sig selv. Vi har trænet sammen, og hun har været der hver eneste dag. Hun flyttede fra Jylland tilbage til Sjælland, så hun har boet herhjemme. Og det har hjulpet gevaldigt. Så når jeg er kommet træt hjem fra arbejde, så har hun været klar med træningstasken. Vores forhold er også blevet et andet. Det er kun blevet bedre, og kærligheden mellem os er blevet større gennem hele forløbet, siger han.
Kjeld har siden finalen tabt sig yderligere tre kilo og er nu nede på 92 kilo. Det er den vægt, han ønskede at komme ned på, og nu skal den bare holdes. Han fortsætter med den kostplan, diætisten under programmet har sammensat til ham.
LÆS OGSÅ: ‘Den store vægtkamp’: Træner-Rune i alvorssnak med Carsten
En kæmpe chok
Man så i programmet, at Kjeld brød sammen ved synet af sit eget før-billede, og det var simpelthen, fordi han fik et chok.
- Lige da jeg kommer ind, er jeg jo glad og spændt på at se de andre. Men da jeg får vendt mig rundt og set på det billede, så var det jo som et helt chok. Jeg tænkte: Kan det virkelig være rigtigt, at jeg har ladet det gå så vidt? At jeg har været så stor? For jeg så ikke mig selv så stor, men da jeg ser billedet, kan jeg godt se, at det var helt ekstremt. Og så var det jo forfærdeligt, at der skulle sygdom til - min sukkersyge - før jeg tog mig sammen, siger han.
LÆS OGSÅ: Wow! Så meget har Jesper tabt sig siden ‘Den store vægtkamp’
Men det var heldigvis ikke kun chokket, men også glæden over at vide, at han var nået så langt, der havde betydning for, at følelserne fik frit løb.
- Og så var det også glæde over, at jeg havde tabt mig så meget. Så det var rigtig mange ting, der væltede igennem kroppen lige der. Og normalt er jeg ikke den store tuder, men dét der var virkelig vildt, siger Kjeld.
Får lov at opleve børnebørn
Sejren i programmet betød 20.000 kr. ekstra. Men pengene er fuldstændig ligegyldige, når man sætter dem op imod alt det andet, Kjeld har vundet ved sit vægttab.
- Jeg har jo joket med, at jeg skulle blive glad, hvis jeg blev 60. Og det har der jo været en stor alvor i. Men nu finder man ud af, at man nok bliver lidt ældre, og at jeg måske får set mine børnebørn, når de engang kommer, siger han.
LÆS OGSÅ: Geggo dropper drømmebryllup
Og også energien er blevet en helt anden, efter Kjeld er komme ned i vægt.
- Jeg har fået meget mere energi. Og det er energi til det hele. Arbejde, hverdag. Det hele. Og så er humøret blevet meget bedre, selvom jeg aldrig har været en sur person. Og selvtilliden har det også hjulpet på.
Du kan høre meget mere om, hvordan det går Kjeld på viafree.
LÆS OGSÅ: Silas Holst på bizar slankekur: Spiser hotdogs og is
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser