Kendall Jenner i retten: Jeg har aldrig været så bange
Kendall Jenner har været udsat for stalking, og nu er hun i retten.
Der følger en hel del opmærksomhed med, når man er en kendt supermodel og realitystjerne som Kendall Jenner. Men en ung mand er angiveligt gået langt over stregen, og torsdag vidnede modellen mod ham i retten i Los Angeles, hvor han er sigtet for stalking.
'Keeping Up With The Kardashians'-stjernen fortalte ifølge nyhedsbureauet AP, at hun så manden sidde med hovedet mellem knæene ved indkørslen, da hun kørte hjem den 14. august i år.
Da Kendall Jenner åbnede portene for at køre bilen op til sit hjem, fulgte han efter modellens bil, og han bankede på bilruderne, da hun bad ham om at forsvinde.
- Jeg har aldrig været så bange i mit liv, fortalte hun ifølge AP.
LÆS OGSÅ: OH NO: 'Keeping Up With The Kardashians' pauses på ubestemt tid
Kendall: Jeg er traumatiseret
Tv-stjernen var så rystet, at hun havde svært ved at forlade sin bil, selv efter at manden var blevet anholdt af politiet.
- Jeg var rædselsslagen. Jeg var bogstaveligt talt traumatiseret, sagde Kendall Jenner i retten, hvor hun også forklarede, at hun kan huske, at hun to gange tidligere er stødt på manden.
Efter den store forskrækkelse overnattede Kendall Jenner hos en ven af familien, fordi hun var bange for at sove alene. Ifølge AP har episoden også ført til, at tv-personligheden har sat ekstra lys og flere kameraer op ved sit hjem.
Den 25-årige mands advokat fortalte ifølge AP, at hans klient lider af en alvorlig psykisk lidelse. Ifølge advokaten var den unge mand ikke bevæbnet, og han forsøgte bare at komme i snak med modellen.
LÆS OGSÅ: Kim Kardashian truet med pistoler og røvet for millioner
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.