Juliane og Rudy Markussen flirter
Det startede med et professionelt samarbejde, men nu har det udviklet sig en smule mellem bokseren og Juliane Axen.
Tirsdag var Juliane Axen med til lanceringen af Nelson Mandela smykker, og der troppede hun op sammen med bokseren, Rudy Markussen. De to kom i kontakt med hinanden, fordi bokseren, ligesom Juliane, gerne vil blogge.
- Det startede med, at vi skulle lave et samarbejde omkring et firma, men nu bliver der flirtet, afslører den smukke bypige overfor Realityportalen.dk og tilføjer:
- Firmasamarbejdet er netbaseret og handler om et eventuelt blognetværk, men vi er ikke blevet endeligt enige om noget endnu. Rudy tog kontakt til mig på LinkedIn, fordi han så, at jeg blogger, og han gerne selv vil til at blogge.
LÆS OGSÅ: Ny ung mor blev opdaget på Facebook
Ikke kærester
De to kendisser har altså set lidt til hinanden det seneste stykke tid, men kærester afviser Juliane, at de er.
- Vi er stadig på flirte-stadie, og jeg glæder mig til at lære ham bedre at kende, så må vi se. men vi kan snakke sammen i flere timer, fortæller hun.
Om bokseren og bypigen kommer til at danne par, må tiden vise.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.