- Jeg har skrevet en undskyldning til Prins Nikolai
Tidligere rektor lægger sig fladt ned efter skideballe fra prins Joachim og grevinde Alexandra
Først efter fem dage - og en kongelig skideballe fra prins Joachim og grevinde Alexandra - er tidligere rektor på Herlufsholm, Klaus Eusebius Jakobsen, rykket ud med en undskyldning til prins Nikolai.
Den 75-årige Eusebius Jakobsen indrømmer samtidig, at han hele tiden har vidst, at han havde begået en fejl da han fremhævede en gammel sag om prins Nikolais brud på de interne regler, som bevis på at kostskolens ledelse ikke holder hånden over priviligerede elever.
- Jeg har for få øjeblikke siden skrevet en undskyldning til Prins Nikolai - og hans forældre - for mit utilgivelige svigt ved at omtale ham i et TV interview i TV2 ØST forleden, skrev han onsdag eftermiddag i en mail til den regionale tv-station.
LÆS OGSÅ: Prins Joachim og grevinde Alexandra er rasende
- Jeg skulle svare på et spørgsmål om, hvorvidt skolen i min tid (1993-2016) gjorde forskel på eleverne i forhold til, hvor de kom fra i samfundet - og da dette ikke under nogen omstændigheder var – og formodentlig stadig ikke er – tilfældet, så faldt historien om Nikolai mig ind - og uden at tænke dybere over det, røg det ud over mine læber.
- Fra det øjeblik var jeg klar over, at det var en brøler af rang. Skolens forstander har efterfølgende givet mig en fortjent irettesættelse, selv om jeg ikke ansættelses-mæssigt forhold til skolen mere. Alle elever skal have privatlivets fred - også prinser, forklarer Klaus Eusebius Jakobsen til TV2 Øst.
LÆS OGSÅ: Prins Nikolai hjemsendt fra Herlufsholm
Herlufsholms bestyrelsesformand Torben Lowzow, bekræfter overfor Ritzau, at Eusebius Jakobsen har fået en irettelsættelse og at der er sket brud på fortroligheden.
- Både nuværende og tidligere medarbejdere til enhver tid er forpligtet til at opretholde fortrolighed med hensyn til elevforhold – både over for nuværende og tidligere elever, forklarer han til nyhedsbureauet.
Prins Joachim og grevinde Alexandra sendte tidligere i dag en fælles meddelelse til en række medier, blandt andre HER&NU, hvor de tog afstand fra Klaus Eusebius Jakobsen.
LÆS OGSÅ: Nu gifter prins Gustav sig med Carina:Krig i familien
- Som forældre til en tidligere elev på Herlufsholm er vi - for at sige det på godt dansk - rasende over at se vores søn blive udleveret offentligt af hans tidligere rektor, Klaus Eusebius Jakobsen. Han har svigtet sin elevs tillid og fortrolighed, og prins Nikolais straf for i sin tid at overtræde skolens alkoholregler skal ikke bruges til at flytte fokus fra de alvorlige hændelser, som for nylig er kommet for dage, lød det fra prins Nikolais forældre.
LÆS OGSÅ: Hård behandling af grev Ingolf: Det sidste opgør