Indtager Folketinget

Den tidligere deltager i 'Paradise Hotel' kæmper for en sag, der har stor betydning for både hendes eget og mange andre unge menneskers liv.

Awa Shirazi blev sidste år i 'Paradise Hotel' kendt for, at hun aldrig var mange for at melde sin ærlige mening meget klart ud. Nu melder hun igen klart ud.

For hun har været på besøg hos Radikale Venstre i Folketinget, og her har hun talt med Andreas Steenberg, der er politisk ordfører og finansordfører i partiet. Især på ét punkt kæmper Awa nemlig for den samme sag, som partiet gør.

LÆS OGSÅ: Jesper Buch åbner op om forhold

Den 21-årige 'Paradise'-babe vil opnå dansk statsborgerskab og ændre på de strenge og urimelig krav, der lige nu er gældende i dansk statsborgerskabslovgivning og gør ansøgningsproceduren både lang kompliceret for unge.

- Det er mig til stor glæde at have været inviteret ind i Folketinget samt besøgt Radikale Venstres Andreas Steenberg, hvor vi netop har vendt disse udfordringer, som mange unge, kompetente og udviklingsvillige unge er underlagt grundet nogle regler, som den danske stat har fastsat, skriver Awa i et opslag på sin Instagramprofil.

LÆS OGSÅ: Anders og Torben fik uventet besøg: De pynter i stuen

Awa var med i 'Paradise Hotel' sæson 16, der blev sendt sidste forår. Foto: TV3/Viaplay

Hun er født i Danmark, læser til daglig til finansøkonom, er døbt og konfirmeret og hun har aldrig lavet noget kriminelt. De fleste ville nok mene, at hun er dansk - men som reglerne i Danmark er nu, så er hun ikke dansk på papiret.

LÆS OGSÅ: Gunnvør forklarer sin skrappe bemærkning

Udsigten til at opnå den status er for den tidligere 'Paradise'-deltager desværre meget lang. Det skyldes, at hendes biologiske forældre ikke er danske. Derfor skal hun gennemgå samme procedure, som hvis hun var indvandret til Danmark som voksen.

Det har fået hende til at råbe op og gøre opmærksom på, hvor stort et problem, kravene er.

- Som dansk født kvinde kan det være svært at begribe at skulle igennem en så lang og intens ansøgningsproces, som ikke tager højde for den særlige tilknytning, som vi har til Danmark. Jeg håber inderligt, mit netværk vil være med til at belyse dette emne og italesætte det, som jeg ser som værende en yderst hånende proces, lyder det fra Awa.

LÆS OGSÅ: Trine om ‘Paradise’: Derfor sagde jeg ja