IMPONERENDE: Se Anja-Vodkas enorme vægttab

Det har været en lang, sej kamp de seneste to år for den tidligere 'Konge', Anja, bedre kendt som 'Vodka'.

Det er ingen hemmelighed, at Anja 'Vodka' var en stor kvinde, da hun festede med de andre konger i 'Kongerne af Marielyst'.

Men i 2012, da vægten sagde 107 kilo, var det på tide at gøre noget ved det. I dag, lidt over to år efter, er virkeligheden en helt anden, og der er blot tre kilo tilbage før, at den karismatiske reality-stjerne har smidt 40 kilo. Og 'Vodka' bliver ved med at køre på.

Hun er næsten ikke til at kende den kære 'Vodka' (Foto: Privat)

- Jeg giver den i hvert fald gas og kan mærke, at min krop bliver strammet op, og at der ikke er lang vej tilbage. Det er så befriende. To års kamp er endeligt ved at bære frugt, siger hun til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Så er Martin en fri mand

Fuld skrald på træning 

Da kalenderen viste 2014, manglede Anja blot de sidste ti kilo for at nå sit mål. Derfor er der også blevet skruet op for tempoet i år.

Puha, i år har der bare været fuld skrald på træning og sund kost, især maden bliver overvejet, gennemtænkt og planlagt. Det er kun med fokus på, hvad min krop har brug for og godt af. Motionen er også blevet skruet godt op. Jeg løber tre til fem gange om ugen og går i fitness cirka fire gange om ugen, fortæller hun.

Det betyder også, at sukker, fedtholdig mad og tomme kulhydrater ikke er til at finde i 'Vodkas' nuværende kost. Derudover er junk food også helt udelukket. Den nye livsstil har også gjort dagligdagen nemmere.

- Mit vægttab har givet mig et kæmpe overskud i hverdagen, og jeg er meget mere på og social, når jeg er sammen med folk . Men jeg bruger jo også rigtigt meget tid på træning og kostplanlægning, så det har nok også isoleret mig lidt.

LÆS OGSÅ: ‘Fristet’-Jesper: Det skal barnet hedde

Stenhårde mavemuskler

Som skrevet mangler den tidligere 'konge' kun tre kilo for at nå sit mål, men hun er heller ikke bleg for at sætte sig nye mål derefter.

Det næste skridt er at blive meget mere markeret i min muskulatur , ville gerne havde abs på et tidspunkt , det har jeg aldrig haft så det er drømmen, siger hun og fortsætter:

- For mig handler det dog ikke længere så meget om, hvad vægten siger, men om at have det godt i sin egen krop. 

Læs de tidligere artikler om Anjas vægttab her og her.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.