IKKE VIST PÅ TV: Det skete, efter Anne K smed kuglen
Da kameraerne slukkede, tog den gode finalestemning en kølig drejning.
Det er aldrig til at forudsige, hvad der sker til troskabstesten, og det er også gældende for finalen i 'Paradise Hotel' 2021. Her smed Anne K den berømte guldkugle til stor overraskelse for alle og allermest for Nikolaj.
Han tog det med et smil, at han nu skulle rejse hjem uden en pengepræmie i kufferten, men da kameraerne slukkede, var humøret ikke helt så højt.
LÆS OGSÅ: AV! Paradisoer taler ud: Intet venskab tilbage
Artiklen fortsættes under billedet...
- Der var lidt dårlig stemning. Da kameraerne var off, så blev der ikke sagt et ord - heller ikke i flyveren på vej til Danmark eller noget som helst. Der var tavshed, fortæller Anne K til Realityportalen.
Den dårlige stemning fortsatte hjemme i Danmark.
LÆS OGSÅ: Sætter hus til salg for 20,5 millioner
- Der gik nogle måneder, jeg ringede selvfølgelig og skrev lidt til ham, men det blev bedre og bedre for hver dag. Jeg tror bare, at han lige skulle sluge den og trække vejret og have noget tid. Han synes selvfølgelig, at det var mega tarveligt og sagde, at han ikke kunne finde på at smide kuglen. Men det er jo løgn. Lidt dobbeltmoralsk!, siger den nykårede vinder af 'Paradise'.
Hun kan dog sagtens forstå Nikolajs reaktion.
- Jeg havde fandeme også været bitter, hvis det var mig, der stod i hans position.
LÆS OGSÅ: Kun en brøkdel vises på tv: Jaffer afslører flere detaljer om daten
Artiklen fortsættes under billedet...
Nikolaj Hvidman forklarer, at han ikke kunne se nogen grund til at tale mere med Anne K, fordi han vidste, at hvis det var ham, der havde smidt kuglen, så havde hun heller ikke talt til ham.
- Jeg havde sgu ikke så meget til overs for hende. Jeg tror også, at det var efter troskabssnakken, hvor hun havde sagt, at hvis jeg smed den, så ville hun aldrig nogensinde tale til mig eller kigge på mig igen. Så jeg havde det sådan lidt - hvorfor skulle jeg så gøre det? Jeg er som regel et meget større menneske, det er også derfor, jeg gik op og sagde tillykke, siger han.
LÆS OGSÅ: Sidse om Michaela: Det var en tabt kamp på forhånd
I dag er stemningen ikke længere helt så kølig mellem vinderparret. Anne K skal endda i løbet af sommeren sammen med otte af de andre paradisoer en tur til Magaluf og besøge Nikolaj, der er destinationschef på øen og har inviteret flokken.
- Men vi snakker ikke sindssygt meget sammen, men når vi så snakker sammen, så er der ikke noget. Det er jo fucked up - hun har jo taget alle mine penge, men det ved hun også godt. Hvis hun turde sige sandheden, så havde hun også sagt, at hun vidste, det var mine penge, siger Nikolaj.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: 'Nybyggerne'-par er blevet forældre