Ikke set på tv: Voldsomt drama og kæmpe svigt

Igen er alt dramaet klippet ud af programmet.

I tv-programmet 'Good Luck Guys' er det Rasmus Lindbjerg og Signe Kraghs tur til at forlade den skønne ø i Thailand.

LÆS OGSÅ: Er Sille med i ny sæson af 'Paradise'? Nu svarer hun på rygterne

Signe og Rasmus var allerede udsatte i første jungleråd, hvor de også blev sendt i dyst. Men denne gang kom det meget bag på dem, da deres gode venner Jasmin og Mika var gået imod dem. De fik ikke mulighed for at tale ud med Jasmin og Mika, da de skulle direkte i dødsduel mod Hanna og Mathias, som de tabte.

- Jeg var ærgerlig over, at vi ikke kunne komme tilbage og vende snuden, for én ting er, hvad man ser i programmet, men der var så voldsomt drama under det sidste jungleråd, da vi fandt ud af, at Mika og Jasmin havde gået bag ryggen på os og det orange hold, samt at mine venner fra rødt og gult hold heller ikke havde givet os en heads up, fortæller Rasmus til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Jesper Buch får ‘Løvens Hule’-deltager til at græde

Signe var i særdeleshed også skuffet over Jasmin.

- Jasmin og jeg snakkede det hele igennem, da vi så hinanden igen. Vi kendte hinanden hjemmefra, så der var selvfølgelig nogle ting, der skulle reddes ud. Stemningen mellem os nu er fin, forklarer Signe.

LÆS OGSÅ: Philip i nyt program: Jeg havde svært ved at danne relationer

Artiklen fortsætter under billedet...

Rasmus og Signe i 'Good Luck Guys' (Foto: Warner Bros. Discovery)

Vin og forlænget ferie

Efter parret blev stemt ud, tog de en taxa direkte i 7/11 og købte vin og øl.

- Og så nød jeg at tage et LANGT bad og smide mig i en blød seng. Vores hotel var dog stadig fuld af kryb, så vi slap altså ikke for firben på værelserne, selvom programmet var slut for os, fortæller Signe.

LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus har tabt 12 kilo: Jeg var blevet kærestetyk

Både Signe og Rasmus valgte at blive i Thailand.

- Rasmus og jeg forlængede vores rejse sammen med nogle af de andre deltagere. Vi endte med at blive en lille uges tid ekstra i Bangkok for at fejre, hvad vi havde været igennem og bare opleve Thailand, nu hvor vi var der. Det gik vildt for sig, og det var for alvor der, vi fik kicked vores gode venskab i gang! Jeg er imponeret over, hvor tætte man kan blive bare ved at møde hinanden på en øde strand i Thailand, og det er jeg meget taknemmelig for, forklarer Signe.

LÆS OGSÅ: Bitter ‘Paradise’-deltager: De fortjente ikke at vinde