Ikke en aprilsnar: Venter tvillinger
Dennis Knudsen valgte en meget kryptisk dato til offentliggørelse af en familieforøgelse.
Da Dennis Knudsen 1. april fortalte, at han skulle være far til tvillinger på sin Instagram-profil, var der mange tvivlere blandt følgerne på grund af den valgte dato.
- Jaaa, Lucas og Noah skal være storebrødre til september, og jeg skal være far til tvillingepiger, skrev den 58-årige kendisfrisør til scanningsbilleder af to fostre.
LÆS OGSÅ: WOW: Så meget kostede Fie Laursens babyshower
De mange skeptiske kommentarer fik Dennis Knudsen til at stille sig frem.
- Vil ikke sige noget pt., kun at det er sandt og ikke en aprilsnar, uddybede han til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Et dyrebart venskab: Peter Mygind hjalp kollegaen gennem skilsmisse
I forvejen har han sønnerne Lucas på to et halvt år og Noah på ti måneder, som han er blevet far til ved hjælp af kunstig befrugtning med to amerikanske kvinder – henholdsvis ægdonor og rugemor. Han har tidligere fortalt, at han og børnene har god og jævnlig kontakt til kvinderne. Han er single og alenefar, men kan trække på hjælp til pasningen hos venner og bekendte.
Dennis Knudsen har for at få sine sønner valgt en fertilitetsproces, som ikke er lovlig i Europa, men helt legal i USA, hvor særlige firmaer står for de praktiske detaljer i processen. Dennis Knudsen afslørede til HER&NU sidste år at have brugt over 2,3 mio. kroner på faderskabet.
LÆS OGSÅ: Tv-par klar til at lave børne-tv