Husker du? Sådan er det gået deltagerne fra 'Livet er fedt'
Der er sket meget, siden kameraerne slukkede i 2004.
I sensommeren 2001 rullede første afsnit af 'Livet er fedt' over skærmen på TV2. Her fulgte man Merethe, Marianne, Allan, Susanne og Line i deres kamp mod overvægten. De boede 16 uger på Ubberup Højskole, hvor de hver uge skulle på den berømte badevægt for at se, hvor meget de havde tabt sig.
I 29 afsnit fulgte vi deres kamp mod de overflødige kilo, men hvordan er det gået med deltagerne, siden programmet stoppede i 2004?
LÆS OGSÅ: Hjemløse Nadia Shila er sikker: Min datter bliver ikke fjernet
Marianne Klüver
Marianne Klüver, 62, har de sidste 16 år kæmpet med lidt af hvert ud over sin overvægt.
- Sygdommene er væltet ned over mig. Jeg har fået sukkersyge, en blodprop i benet, en slidt hofte og senest har jeg fået to tumorer i hjernehinden, fortæller hun til Ekstra Bladet.
For halvanden år siden fik Marianne fjernet den ene tumor, men konsekvenserne af operationen har været voldsomme.
- Jeg husker ikke så godt, og så så jeg dobbelt i et halv år. Jeg har stadig en skævhed i øjnene, der gør, at jeg ikke kan læse teksten på tv. Det er virkelig irriterende – især når man som mig ligger meget ned og ser fjernsyn. For hvad skal jeg ellers lave, siger den tidligere 'Livet er fedt'-deltager.
Marianne fortæller desuden, at hun er godt 30 kilo tungere, end hun var, da hun tjekkede ind på Ubberup Højskole.
LÆS OGSÅ: Lettet ‘Livet er fedt’-stjerne: Min tumor i hjernen er godartet
Line Laursen
Line Laursen var kun 22 år, da hun deltog i programmet. Men hun knoklede løs og fik meget ud af at være på højskolen.
- Det, der skete for mig, var, at jeg lagde mit liv helt om. Jeg var ret ung og klar til at forandre nogle ting. Det var 16 fantastiske uger, hvor jeg fik tid til at arbejde mig selv, siger Line til avisen, der blev gift i 2016.
Line vejede over 100 kilo, da hun lod sig indskrive på højskolen, men hun smed ti kilo undervejs i programmet.
Siden programmet er Line blevet mor til Maja, som i dag er syv år gammel, hun er uddannet civiløkonom, men uddannede sig senere til diætist.
- Jeg var nok ikke blevet diætist, hvis ikke det var for de ting, jeg var igennem som ung, siger Line, der her tabt sig meget siden dagene på Ubberup Højskole. Hun er godt 30 kilo lettere i dag, end da hun var, da hun flyttede ind på skolen i 2001.
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy afslører: Her er hemmeligheden bag mit vægttab
Allan Petersen
Den blide og gæve fyr Allan Petersen havde en god indstilling til opholdet på Ubberup Højskole, desværre gik de 16 uger ikke helt, som han havde håbet på. Men han mødte dog sit livs kærlighed i forbindelse med optagelserne, nemlig Nancy, som han senere er blevet gift med.
I 2008 nåede Allan til den erkendelse, at der skulle mere til end bare end sund livsstil, for at han kunne komme ned i vægt. Han fik derfor en fedmeoperation, og derefter begyndte kiloene at rasle af ham.
I dag ønsker han ikke at kommentere på hverken vægt eller helbred. Dog fortæller han, at han har det godt.
- Jeg gik på pension den 1. april, da jeg fyldte 65 år, men er stadig tilknyttet som vikar i Gladsaxe Kommune, hvor jeg har arbejdet, som det der i dag hedder teknisk servicemedarbejder. Det er en rigtig fin ordning, som jeg er glad for, siger han til Ekstra Bladet.
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy tog 41 kilo på: Jeg levede af sovs og kartofler
Merethe Kasten
En af de mere markante personligheder i programmet var uden tvivl Merethe Kasten, som efter programmet både fik eget tv-program, skrev en bog, holdt foredrag og gennemgik en fedmeoperation, som hun betalte af egen lomme. Desværre blev Merethe ramt af en voldsom depression, som blandt andet resulterede i, at hun blev nødsaget til at lukke den tøjbutik, hun med stor glæde havde åbnet i Fredericia. I dag er hun førtidspensionist, men ved godt mod.
- Jeg lever stille og anonymt som førtidspensionist og i kraft af det, har jeg det godt, siger hun til avisen og slår fast, at hun ikke ønsker at rippe op i fortiden.
Tidligere har hun dog udtalt, at hun efterhånden kender årsagen til den evige kamp mod kiloene.
- Vægtproblematikken sidder stadig i mig. Jeg har fundet ud af, det ikke drejer sig så meget om min krop, men mere om, hvad der foregår i mit hoved, forklarede hun i et interview på tv tilbage i 2013.
45-årige Merethe er sidenhen blevet mormor til en dreng, der i dag er 3 år gammel.
LÆS OGSÅ: Camilla Framnes efter vildt vægttab: Sådan har jeg tabt mig
De tabte kampen mod kiloene
Susanne Månsson
Tilbage i september 2003 døde Susanne Månsson af et hjertestop som følge af sin enorme overvægt.
Vi lærte Susanne at kende, da hun ankom på Ubberup Højskole i 2001 med en vægt på 193 kilo. Hun formåede at tabe godt 11 kilo i løbet af sit ophold, men desværre holdt vægttabet ikke ved, og hun døde i en alder af blot 40 år.
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Ulrik: Ane var dårlig i sengen
Martin Kongsgaard
Susannes kæreste Martin deltog også i programmet, men efter Susannes død meldte han sig til et nyt ophold i håb om at komme de mange kilo til livs.
- Jeg er knust - hun var mit livs kærlighed, udtalte han tilbage i 2003 i et interview med BT, hvor han var i fuld gang med at tabe sig på Askov Højskole.
Desværre tabte også han kampen og døde i en alder af 40 år med en vægt på den anden side af 200 kilo.
Keld Fnuggi Thorup
I 2008 døde 'Fnuggi' af en blodprop i den ene lunge. Han blev kendt som den hyggelige familiefar, og klarede sig ellers godt i 'Livet er fedt' og formåede at komme helt ned på 100 kilo. Desværre tog han det meste på igen og døde med en vægt på 200 kilo.
Hans hustru Ulla var netop gået et smut udenfor deres parcelhus i Hvide Sande, da hun kom tilbage og fandt Fnuggi livløs på køkkengulvet. Han blev ugen efter stedt til hvile i Lyngvig Kirke, det skrev tv2.dk i en artikel tilbage i 2009.
Læs den fulde artikel HER.
LÆS OGSÅ: Gustavs vilde resultat: 78 kilos vægttab
SE BILLEDERNE: ‘De unge mødre’-mor i VILDT vægttab
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.