HOT NEWS: 'Landmand'-par skal være forældre
Lykken er stor, for inde i maven gemmer der sig en lille ny.
Vibeke og Michael mødte hinanden under programmet 'Landmand søger kærlighed' i 2016, og allerede efter optagelserne sluttede, fortalte en forelsket Michael, at nu skulle de to have børn. Der skulle dog gå næsten to år, før den drøm blev til virkelighed, men nu er der lys for enden af tunellen. Til august bliver de nemlig forældre til deres første fælles barn.
- Vi er glade, og Michael er glad. Nu skal han jo prøve at være far, siger Vibeke til TV 2.
Det er dog kun Michael, det er nyt for. Vibeke har nemlig tre børn i forvejen, to teenagepiger på 14 og 18 og sønnen Simon på 5, som også flyttede med ind på Michaels går ved Rudkøbing på Langeland.
LÆS OGSÅ: 'Landmand'-Dannis dame er gravid
Sygemeldt fra jobbet
Selvom det var et stort ønske for 'Landmand'-parret at få et fælles barn, har graviditeten dog ikke været nem for Vibeke, som er så plaget af kvaleme, at hun er sygemeldt fra sit arbejde som fodterapeut.
- Under min anden graviditet var jeg sygemeldt hele tiden, for der kastede jeg op samtlige ni måneder. Så sådan er det, siger Vibeke Dysted, der dog er i bedring, til TV 2.
Alle Vibekes tre børn håber på, at den lille ny bliver en lillesøster, men parret kender endnu ikke kønnet.
LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Susanne: Jeg ville have haft sex med Brian, hvis …
LÆS OGSÅ: 'Landmand'-Nichlas jubler: Jeg har mødt en pige