Gunnvør: Jeg synes ikke, det er fedt at lave drama-tv

Den kommende mor har gjort sig sine overvejelser om at medvirke i 'Forsidefruer'.

I det nye TV3-program 'Forsidefruer' har fem kendte kvinder ladet seerne få et kig ind i deres hverdag.

Programmet havde premiere onsdag i sidste uge, hvor de medvirkende allerede bød på masser af drama.

Men netop den dramatiske del falder ikke i helt god jord hos Gunnvør Dalsgaard.

- Den her genre er jo på godt og ondt. Den skal jo være lidt kontroversiel. Jeg synes ikke, det er vildt fedt at skulle deltage i sådan noget drama-tv, og jeg har da også haft nogle overvejelser undervejs, hvor jeg har tænkt, hvad det er, de vil have ud af det, siger hun til Realityportalen.dk.

Ikke desto mindre er Gunnvør en af de fem kendte kvinder, seerne følger i programmet, og det er der en grund til.

- Jeg er bare kommet frem til, at det er, hvad det er. Folk har også været hurtige til at dømme og være ude med riven. Det er, hvad det er. Det er underholdning, fastslår hun.

LÆS OGSÅ: Gunnvør tager afstand fra Oliver Bjerrehuus

LÆS OGSå: Suzanne: Sådan er mit forhold til Gunnvør

Man bliver dømt

Når man som forsidefruerne lukker hele Danmark ind i sin hverdag, kan det være svært at undgå, at seerne danner sig en mening.

- Selvfølgelig stiller man sig op til at blive dømt, når man deltager i sådan noget her, men så er det heller ikke værre. Vi viser vores liv, og jeg synes sgu egentlig, det er meget ægte, siger Gunnvør og fortsætter:

- Man ser Sarah være mor med tre små børn, man ser mig kæmpe med de ting, jeg nu har. Jeg synes sgu egentlig, det er okay.

Da Gunnvør sagde ja til at medvirke havde hun ikke forestillet sig, at 'Forsidefruer' skulle være drama-tv, og det synes hun heller ikke, det er. Det drama, der er i programmet, har hun da også en holdning til.

- Der er situationer engang i mellem, hvor det kan blive lidt tilspidset. Men sådan er livet jo også generelt, fastslår Gunnvør.

Du kan se 'Forsidefruer' hver onsdag kl. 20:00 på TV3. 

LÆS OGSÅ: DRAMA: Sarah Louise dybt forarget over Gunnvør

LÆS OGSÅ: Tina Lund kæmper med kiloene

LÆS OGSÅ: Sarah Louise: Sådan så jeg Amalie før ‘Forsidefruer’

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.